Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
169
landede den 17de juni ved JJtsire og seilede ind til Bergens
vaag. Kongen med sin hird gik ombord paa sin prægtige, med
forgyldt hoved forsynede femogtyvesesse «Dragen» og roede ud
til kardinalen, som fulgte kongen tilbage til bryggen, hvor de
forsamlede biskoper, sekulargeistlige og munke modtog ham i
høitidelig procession.
Siden lod kongen blæse til tbings ude paa
Kristkirke-gaarden, hvor kardinalen holdt en tale til forsamlingen. Han
sagde, at han var kommen hid til landet med Guds miskund og
efter pavens beskikkelse for at krone kongen. «Ikke sendte han
i dette ærende kun en præst eller anden geistlig med liden
myndighed, men derimod en mand som mig, der er en af
kardinalerne selv med biskoppelig værdighed, og som har saa stor
myndighed til at løse og binde alle sager, som om paven selv var her; thi
det er hans ønske, at dette skal ske saa meget til kongens hæder
som muligt.» Om han talte latin og lod sine ord oversætte, eller
han kunde gjøre sig forstaaelig for mængden, vides ikke.
Kardinalen og kongen talte nu oftere sammen. Kardinalen
havde og flere sammenkomster med biskoperne, saavelsom med
erkebiskop Sigurd, da denne indtraf i Bergen. Nu, siges der,
begyndte kongen at mærke en forandring i kardinalens tale.
Kardinalen ytrede sig mere undvigende om kroningen end før.
I en samtale med kongen i Kristkirken hed det, at man ventede,
at han vilde tilstaa kirken, hvad andre konger før havde
til-staaet den, ja endog lægge noget til. Navnlig ønskede man, at
han vilde sværge den samme kroningsed, som kong Magnus
Erlingsson havde svoret. Dette var den fordring biskoperne før
havde fremsat, og som kongen bestemt havde afvist; det var let
at skjønne, at det var biskoperne, der havde paavirket kardinalen.
Kongen svarede bestemt og værdig, at hvis kardinalen gjorde
kroningen til gjenstand for nogen slags handel, eller fordrede at
han skulde formindske sine arvingers ret, da vilde han heller
ingen krone bære. Den forstandige kardinal mærkede, at han
havde ladet sig forlede til at spænde fordringerne for høit, og
gav straks efter. Kardinalen havde dog maaske neppe været
saa føielig, hvis ikke kongen, som Matthæus af Paris beretter,
ogsaa havde anvendt et mere haandgribeligt argument, nemlig
en yderligere pengegave af 15 000 mark sølv. P. A. Munch
bemærker: Med de 30000 mark, som abbed Laurentius allerede
havde udbetalt i Lyon, udgjorde den hele sum, kongen lod paven
faa, 45000 mark sterling, altsaa den selv uden hensyn til
forskjellen mellem den daværende og nutidens pengeværdi
overmaade store sum af 1 600 000 kr. Men da, efter den sædvanlige
regel for beregningen af de ældre pengeangivelser, enhver i hine
tider nævnt sum mindst svarer til det tidobbelte nu omstunder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
