Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
201
Apostelkirken søgte at trænge sig ind i byens sognepræsters
menigheder og vilde øve sjælesorg i disse og da naturligvis med
det samme tage offer og andre ydelser af sognemændene. Han
vilde henvende sig til paven i Avignon. Imidlertid fandt begge
parter sig i erkebiskopens og nogle andre biskopers voldgift.
Fane kirke maatte Andfinn opgive, men Apostelkirkens ret til
geistlig virksomhed i Bergen indskrænkedes til at gjælde
kongehuset samt kongens fehirde og dennes familie.
Fra midten af det 14de aarh. eller maaske noget tidligere,
fra omkring 1320, er det vigtige kildeskrift «Bergens kalvskind»,
en fortegnelse over kirkens eiendomme paa den tid, hvilket delvis
er bevaret.
Ved St. Hans tid 1320 holdtes i Bergen et stort
biskop-og høvdingemøde, hvor kong Magnus og hans moder hertuginde
Ingeborg og flere raadsherrer var tilstede. Paa dette møde
vedtoges statuter, der er vigtige i kirkelig henseende, da de
indeholder udtømmende forskrifter for geistlighedens virksomhed.
Saaledes bestemtes bl. a., at enhver præst eller klerk skulde
afholde sig fra frilleliv, under straf af fire eller to mark, hvis
han herefter holdt frille i en maaned, det dobbelte, hvis han
endnu holdt hende fjorten dage derefter, og han skulde fortabe sit
embede, hvis han endnu holdt hende i ti dage. Presterne skulde
undervise sine skriftebørn i, hvorledes de rettelig skulde gaa til
skrifte. Ingen præst skulde betjene anden præsts sognefolk uden
fornødenhed, under tre marks bod. Ingen præst maatte
bort-bytte eller afhænde noget af det gods eller den indtægt, der laa
til hans embede eller præstbordet. Den lovlig indsatte præst
havde at bortfæste præsteindtægtens jordegods paa saa mange
aar, som skjønsomme mænd fandt tjenlig. Tiende skulde ydes
af al jordens afgrøde i det sogn, hvor den voksede. Alle lærde
mænd skulde opføre sig sømmelig og ikke bruge klæder af
paafaldende snit og farve. Disse bestemmelser er i virkeligheden
tillempninger for Norge af pavelige dekreter.
Under Magnus Erikssons ophold i Bergen i 1320 stad
fæstedes Erik Magnussøns retterbodsbrev for Bergen af 9de marts
1295, bekræftet af kong Haakon V 24de august 1299. Forbudet
mod at bygge huse over paa Stranden gjentoges ikke.
Om dermed mentes, at forbudet ikke skulde gjælde mere,
er uvist.
Forbudet mod at «tage sammenhold eller digte sig love eller
setninger» indskrænkedes nu meget, idet der efter setninger
tilføjedes «staden til uro eller skade, undtagen saa meget som
lovbogen tillader sysselmændene, lagmændene og byens mænd at
ordne og samtykke til byens nytte».
I 1327 holdtes et møde af rigets bedste mænd, hvor kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
