- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
211

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVENS FORTID.

211

fribyttere, der forsterkedes af alskens pak fra alle kanter af
Nordeuropa.

Da det var gjort til betingelse, at fribytterne til gjengjæld
for den dem ydede beskyttelse skulde føre proviant (victualia) til
Stockholm, kaldte det nye samfund sig selv vitaliebrødre.

Stundom kaldte de sig «ligedelere», fordi byttet deltes mellem
røverne i lige dele.

Heller ikke efterat Albrecht var kommet paa fri fod,
standsede røverierne.

De røvede og plyndrede ven og fiende uden forskjel;
ogsaa de øvrige hansestæders, navnlig Lübecks skibe var udsatte
for at blive tagne af disse røvere, som det paastodes, med
billigelse af Rostock og Wismar.

Vitaliebrødrene erobrede Gotland, der blev udgangspunkt for
deres foretagender; om vaaren 1393 kom de til Norge. Der var
her udbudt fuld leding, der skulde samles i Oslo; men før
ledingstropperne kom sammen, havde sjørøverne hjemsøgt Bergen.

Under krigen mellem hansestæderne og dronning Margrete blev
de nordiske riger Englands allierede.

Da det gjaldt at ruste sig mod vitaliebrødrene, sendte
dronning Margrete en gesandt over til England, og Richard II tillod
hendes udsending at leie tre skibe i Lynns havn.

Vitaliebrødrene gjorde i paaskeugen i april 1393 angrebet
paa Bergen. De kom med 900 skyttere. Skibenes antal
angives dels til 4, dels til flere. Anføreren var en «Enis», der
skal have været kong Albrechts frænde, og en anden tysker,
som i annalerne efter sin hjemstavn simpelthen kaldtes
«Mecklenburg». Befalingsmand i Bergen var dengang rigsraaden .Ton
Reidarssøn Darre, som var en rig og mægtig herre. Sjørøverne
opfordrede ham til overgivelse i kong Albrechts navn, hvem de
erklærede ogsaa at være Norges retmæssige arving, som Magnus
Smeks søstersøn. Darre afslog opfordringen. De gjorde da
landgang ved Nordnes. Under Jon Darres anførsel forsvarede
Bergens borgere sig tappert. Der faldt mange paa begge sider,
endog den saakaldte «Mecklenburg» selv, der blev skudt af en
nordfar Erik. Hovedkampen stod der, hvor Domkirken og
Kathedralskolen ligger. Her paa skolens tomt stod dengang
franciskaner- eller minoriterklostret, hvis klosterkirke var den
nuværende Domkirke. Vitaliebrødrenes stridsmænd, der vel
baade i antal og bevæbning var nordmændene overlegne, fik
tilsidst overhaand, Jon Darre toges til fange, og mærkesmanden,
Henrik Aslakssøn, fik sin død ved et skud gjennem hovedet, just
som han havde taget sin staalhue af for at afkjøle sig. Nu
fulgte skrækkelige scener. Alt hvad der kunde bortføres,
deriblandt skibe med sine ankere, gjordes til bytte; hvad der ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free