- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
215

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

215

og beleirede Slesvig og Gottorp, faldt Lübeck og de fleste andre
østtyske stæder fra ham. Forsøget paa at erobre Kjøbenhavn
strandede paa dronningens, den engelske Philippas kjækhed, men
desto frygteligere gik det paany ud over Bergen.

Stæderne maatte under krigen afholde sig fra farten paa
Bergen; kun hollænderne, som paa denne tid havde brudt sit
forbund med de østligere stæder, og fra nu af for bestandig
skilte sig fra Hanseforbundet, havde fremdeles lov til at befare
Eriks lande i lighed med englænderne; den samme ret tilstodes
dog ogsaa i 1427 Bremen, da denne stad blev udstødt af sine
søsterstæder. Lübeckerne og de øvrige vendiske hansestæder saa
med indædt forbitrelse paa rivalernes fordelagtige handel i de
norske farvande, og intet kunde derfor være dem mere
velkomment end et nyt røvertog mod Bergen. Om de ligefrem har
foranlediget dette, er uvist, men ingenlunde urimeligt.

Grev Gerhard af Holsten havde været overanfører for den
store udrustning mod Kjøbenhavn 1428.

Lübeck sluttede overenskomst med vitaliebrødrenes tre
høvdinger, Bartholomæus Voet, Michel Rute og Kleys Klockener; de
forekommer senere stadig sammen, og den sidste nærmest som
en næstkommanderende under Bartholomeus. Ialt skal
hansestædernes flaade være blevet forsterket med 2000 vitalinere, som
dels skulde slutte sig til de egentlige orlogsskibe, dels hindre
den fiendtlige handel og dels tjene som konvoi for stædernes
handelsflaade. Sin hovedstation tog de i Wismar og Rostock,
hvor vitalinerne gjerne holdt til.

Medens flaaden endnu laa i Øresund, fik Bartholomeus Voet
tilladelse af grev Gerhard til med sin afdeling, 600 mand, at
seile til Bergen. Tilladelsen lød paa i det hele at angribe og
plyndre de længere borte liggende egne af de danskes
besiddelser paa sit eget «eventyr». Det gjaldt at jage væk tyskernes
konkurrenter.

Bartholomeus seilede lige til Bergen og kom uventet der.
Paa Vaagen laa engelske fartøier, som ventede paa last af tørfisk,
anden fisk og skindvarer; thi det var i stevnetiden. Ved synet
af de tyske skibe troede englænderne, at det var hele
hanse-flaaden, som kom, og heiste seil og reiste afsted saa fort de kunde.
Med dem drog Bergens biskop, Aslak Bolt, idet han efterlod alt
sit i flendernes hænder; han sprang ind i en engelsk baad og
flygtede. Vitalinerne blev opmuntret ved englændernes flugt,
trængte ind i byen, fangede og plyndrede byfolkene, besatte
biskopens gaard og tog alt, som de fandt, brød op hans
bogkammer eller bogskab, der var lukket med jerndøre, bortførte alle
bøger, sprængte de store jernbeslaaede kasser, røvede biskopens
klæder, klenodier og de mange kostbare sølvkar. Uden forskjel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free