Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
227
Efter Thorleivs drab vilde Kristian I have til biskop en ung
dansk mand uden erfaring ved navn Jakob Grabe. Men paven,
spanieren Calixtus III, havde i Italien en geistlig i sin tjeneste,
som ogsaa havde lyst paa Bergens bispestol. Han var fra Genua
og hed Paulus Justiniani, og paven udnævnte ham til biskop i
Bergen i 1457, hvorpaa han kontant betalte sine afgifter og
begav sig til Danmark. Justiniani blev naadig modtaget af
Kristian I og erkjendt som biskop, men han kom aldrig til
Bergen. Kristian I mente at kunne bruge den nye biskop som
underhandler i Rom og sendte ham tilbage til Italien 1457.
Sandsynligvis blev han biskop et sted i syden.
Nordmanden Finboge Nilssøn var biskop i Bergen 1461—74;
men om hans virksomhed vides lidet. Efter ham valgte kapitlet
til biskop Hans Theiste, en norsk adelsmand, der i 1468 var
ved Rostock universitet efter at være bleven magister i Paris.
Han drog efter valget til Rom, og afgiften var nu forhøiet til
66a/s gylden. Den tid, da Theiste var biskop i Bergen, var en
meget urolig tid.
I 1476 brændte Bryggen fuldstændig. Ilden kom op hos
en fordrukken kjøbmand Hans Kalweswinkel der pleiede at sidde
oppe om natten. Med Bryggen brændte og det meste af
kjøbmændenes redskaber og husgeraad og store oplag af fisk.
Senere, helt til 1702, var Bryggen forskaanet for ildebrande,
medens andre dele af byen hyppig havde ildsvaader.
I 1489 brændte den hele Strandside. De norske
smaahand-lere, som holdt til paa denne side, og de andre fremmede
kjøbmænd, som havde faaet ret til at handle paa Strandsiden, led
skade, men ogsaa Kontorets kjøbmænd var skadelidende, idet de
trods gjentagne forbud mod at bygge paa Stranden, dog holdt
paa at sætte sig fast ogsaa i denne del af byen.
Disse hyppige større ildebrande kom dels af de mangelfulde
slukningsindretninger, som man dengang havde, dels ogsaa af
den uhensigtsmæssige bygningsmaade; de fleste privathuse var
af træ, tildels meget store og tæt sammenpakkede. Naar der
engang blev ildløs i en af disse svære, tætte tømmermasser, maatte
det være næsten umuligt at faa bugt med den; der var neppe
engang plads for dem, der vilde slukke. Det lader heller ikke
til, at man blev klog af skade eller opførte husene mere frit; thi
ogsaa i de følgende tider finder vi gaarde i Bergen omtalt som
indeholdende mange stuer eller herberger, og tæt ved hinanden,
kun adskilt ved smale gaardsrum eller veiter.
I Kristian I’s tid var tyskerne overmægtige i Bergen, som
omtalt i afsnittet om hanseaternes handel.
Kristian I døde i 1481. Hans efterfølger kong Hans tilstod
englænderne og hollænderne udstrakte handelsrettigheder. Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
