Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
BERGENS BY’.
vidtstrakte forleninger og som «kongens statholder nordenfjelds»
den mægtigste mand i Norge. Høsten 1528 blev han pludselig
frataget Bergenhus, der blev overdraget til en anden dansk
adelsmand, Eske Bilde. Vincents beholdt dog flere af sine største
forleninger.
Fredrik I gav ham i 1528 Nonnesetr (Lungegaarden) med
store godser som erstatning, fordi han var blevet frataget
for-leningen af Bergenhus. Vincents Lunges jordebog opregner 272
ham tilhørende gaarde i Hardanger, Voss, Søndhordland,
Nordhordland og Sogn, og foruden disse gaarde i Søndfjord, Nordfjord
samt Søndmør. Vincents Lunge gjorde ingen vanskeligheder ved
at overdrage slottet paa Bergenhus til Eske Bilde, da denne kom
til Bergen i 1529, men han havde ribbet det fuldstændig for altf
inventarium.
Eske Bilde Og reformationen. I Eske Bildes embedstid
foregik store forandringer i Bergen: gamle kirker paa Bergenhus
blev revet ned, klostrene inddraget og ødelagt, reformationen
fik indpas, og byen blev truet med angreb; der var uro og
forvirring, og den gamle tilstand forandredes.
Reformationen fandt i Norge først indgang i Bergen. Byen
stod gjennem de kontorske kjøbmænd i stadig forbindelse med
Nordtysklands handelsstæder, hvor reformatorernes lære fandt
tilhængere. Agtelsen for den katholske tro var først i det 16de
aarhundrede forsvunden.
Egennyttige hensigter bidrog i Bergen, som mange andre
steder, til at undergrave den gamle lære. Navnlig har den i
1528 begyndte nedlæggelse af Bergens klostre været et virksomt
middel. Nonnesetr var, som omtalt, af kongen egenmægtig
skjænket til Vincents Lunge i 1528, og i samme aar ophørte
prædikebrødrenes kloster, efterat dets bygninger var ødelagt ved
en ildebrand, som formodedes paasat af dets egen prior, Jens
Mortenssøn. I de fleste af byens kirker standsede den katholske
gudstjeneste af sig selv.
Den, som først forkyndte den lutherske lære i Bergen, skal
have været en munk Antonius, som prækede i skomagernes
sognekirke, Hallvardskirken, hvor han senere blev luthersk sognepræst.
Bergens biskop paa den tid var Olav Thorkildssøn; han havde
været kapitlets erkedegn og var i 1523 bleven valgt til biskop.
Absalon Pederssøn siger, at han maatte forundre sig over, hvad
aarsag de fromme herrer i Bergens kapitel har havt til at vælge
ham til biskop; han var en god drag-mad-i-hus og en verdslig
mand, forfaren i verdslig handel; han var ikke synderlig lærd.
Dog roser Absalon Pederssøn ham for at have været vel
bevandret i den gamle norske historie, saavelsom i historie i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
