Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
BERGENS BY’.
herren, hvor de i mindelighed flk sagen afgjort i nærværelse af
den nordlandske adelsmand, Thrond Benkesfok til Melø, og
lagmanden, Mats Størssøn. Her blev og opgjort forskjellige andre
sager, hvorom der havde været tvist.
Valkendorf tvang dem saa til at love at betale akcise af
deres øltapning, ikke at give fredløs mand leide, ikke overfalde
nogen, gjøre godt arbeide for alle, ikke lade Vaagen løbe fuld af
skarn, ikke lukke sine porte om natten for byens vægtere, undtagen
naar de holdt spil, holde istand træbryggen mellem
Allehelgens-kirke og Graabrødrekirke (den nuværende Domkirkegate) og i det
hele ikke tage sig selv tilrette.
Det var en noksaa ydmygende overenskomst med
Valkendorf, som skomagerne blev tvungne til at vedtage gjennem sine
tre oldermænd. Paa alle de omraader, hvor der var klaget
over dem, maatte de love bod og bedring. Det heder saaledes:
«Naar den menige mand og almue klager paa vort embede og
arbeide, at vi ikke berede og gjøre godt arbeide udi sko og støvler,
som os burde gjøre, og at vi er for dyre med vort arbeide og
skogjerning», saa lover de nu, at de herefter skal levere «godt
arbeide baade udi sko og støvler» samt til en rimelig pris,
«eftersom huder, talg og beg er dyrt til». Videre heder det, at da
«borgerne og almuen klager, at vi mere med magt ville tage os
tilrette og gjøre hvad os lyster, end tale os tilrette og skikke
og handle os efter Norriges lov, da have vi det lovet og tilsagt,
at vi herefter skulle holde og skikke os ærligen og kristeligen
og vel udi alle maader».
Valkendorf reiste aar 1557 til kongen, og der blev det
vistnok aftalt, hvorledes han videre skulde handle. Det havde
vist sig, at haandværkerne ikke længere var farlige. Lensherren
vendte tilbage i 1558 og befæstede saa yderligere slotsmurene og
besatte dem med skyts. Saa kaldte han de tyske haandværkere
til sig, mindede dem om, at herredagen i Odense 1554 havde
indskjærpet, at tyske haandværkere skulde være under borgernes
lov; han fordrede, at de enten skulde sværge kongen lydighed
eller drage af landet. De raadførte sig med Kontorets
kjøbmænd, som opmuntrede dem til at være ved godt mod og ikke
bekymre sig om lensherren, da det ikke skulde have nogen nød.
Da haandværkerne ikke straks vilde give efter, lod han
spigre til lemmerne for vinduerne i deres boder for at hindre
deres arbeide. Han brød sig ikke om den udfordrende holdning,
som haandværkere og kjøbmænd indtog. De ytrede, at denne
sag skulde komme Kristofer Valkendorf dyrt at staa, og at der
skulde blive mangt et faderløst barn i Bergen. Mange af Bergens
borgere blev betænkelige ved disse trusler, og de frygtede for
optrin som i 1455 og 1523; flere bragte hemmelig ved nattetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
