Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
BERGENS BY’.
Paa raadhuset fremlagde skomagerne et brev, som imidlertid
viste sig at være falskt; der havde oprindelig staaet St. Hallvard
i Nidaros; formodentlig har de faaet det af sine kolleger i
Trondhjem. Skomagerne paa Strædet havde imidlertid tilegnet sig St.
Hallvards kirke i Bergen med al dens rente og rettighed og
underholdt den, indsatte selv præster og udstyrede den i alle
maader. De paaberaabte sig ogsaa biskop Olavs brev af 1440;
men der stod kun, at den nedlagte St. Michaels kirkes menighed
skulde lægges til St. Hallvard, og der var intet i brevet, der
særlig lød paa de tyske haandværkere, og biskopen havde altid
før indsat præster der. Raadet med lagmanden, Mats Størssøn, i
spidsen fradømte dem derfor kirken.
De tyske præster ved Mariakirken og Marteinskirken havde
negtet at staa under superintendenten og rette sig efter
kirkeordinansen. Sognepræsten ved Marteinskirken sagde, «at Gud
allermægtigste var deres superintendent og bibelen var deres
ordinans». Kristofer Valkendorf svarede, at enten skulde de
pakke sig af landet, eller ogsaa skulde de være kongens ordinans
underdanige. Han antog, at ogsaa den i Norge gjældende
ordinans var kristelig uddragen af den hellige skrift. De faldt snart
tilføie og udstedte en skriftlig erklæring om for fremtiden at følge
ordinansen.
Da mikkelsdag 1558 kom, spurgte Valkendorf
haandværkerne, om de vilde blive eller drage bort. Halvparten af
skomagerne sagde, at de vilde blive og underkaste sig de opstillede
vilkaar; de andre rømte ind paa Bryggen og vilde der øve sit
haandværk; det var det sidste forsøg paa at trodse lensherren.
Valkendorf opfordrede da oldermændene og achteinerne til en
sammenkomst i Korskirken, og her maatte deres fuldmægtige
love, at de herefter hverken lønlig eller aabenbart skulde holde
nogen haandværker, af hvad navn nævnes kunde, paa Bryggen.
Kjøbmændene havde derved opgivet haandværkernes sag og
tillige fraskrevet sig det, som de oftere tidligere havde gjort, at
indtage haandværksfolk til sit brug. Efter dette drog de, som
havde søgt tilflugt paa Bryggen, til Tyskland; men i forveien var
de stevnet til raadstuen, hvor de fandt det raadeligst at tage en
venskabelig afsked med Valkendorf, idet «de ginge frem alle og
hver særdeles for sig og finge hans haand og takkede for alt
godt og lovede udi brev og segl, at de ikke skulde tale og sige
andet paa høibemeldte kongelig Majestæt eller paa hannem, end
som var tilbørligt, ærligt og godt, og denne sag skulde være død
og affaldet udi alle maader; hvo anderledes gjorde eller talede,
skulde være en uærlig karl; thi de kunde ikke skylde Valkendorf
for nogen uredelighed i nogen maade».
Antagelig blev der tilbage i Bergen 48 tyske skomagere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
