- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
243

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

243

ombord paa sit skib under paaskud af at ville skaffe dem
proviant, fordelte en del af dem mellem bønderne og besatte de
skotske fartøier med paalidelige folk. Nu forlangte han, at de
fremmede skulde følge ham til Bergen. Blandt dem, som ivrigst
protesterede herimod, var en mand, som var «iført gamle, revne,
pjaltede baadsmandsklæder», der sagde sig at være «den ypperste
regenter i alt Skotland».

Den 2den september kastede de tre skibe anker paa Bergens
vaag. Kristian Aalborg meldte til lensherren Erik Kosenkrands
om den besynderlige fremmede, han havde ombord. Kosenkrands
nedsatte en kommission paa 24 medlemmer, bestaaende af Jørgen
Daa, indehaver af Utstein kloster, Axel Gyntersberg til Torget,
foged Erik Hanssøn paa Nordmør, dr. Jens Skjelderup, biskop
i Bergen, tre lagmænd, en del af byens raadmænd samt ti af
«de achteinen». For denne kommission erklærede Bothwell, at
han var «dronningens ægtemand i Skotland». Da man spurgte,
hvorfor han ikke havde noget sjøbrev med, svarede han kun
"foragteligen og spurgte af os, hvo han da skulde tage besked
eller brev af, efterdi han selv var den ypperste regenter i landet».
Han flk gaa iland og tage herberge der paa egen bekostning.

Absalon Pederssøn fortæller endog, at han gjentagne gange
var Erik Rosenkrands’s gjæst og nød som saadan al skyldig ære.
Nogle ydmygelser blev ham dog til del. Tyske kjøbmænd drog
kjendsel paa jarlens skibe, og de maatte lades tilbage i Bergen,
om nogen skulde spørge efter dem. En af hans skibsførere,
David Woth, havde plyndret skib i sjøen, og han blev sat i
forvaring paa Bergenhus efter nogle tyske kjøbmænds forlangende.

Et yderst uventet, men ikke synderlig behageligt møde med
en af sine gamle kjærester skulde den høie jarl opleve i Bergen.
Kristian II’s admiral Kristofer Trondssøn Rustung havde en datter
Anna, som i Kjøbenhavn var blevet forlovet, om ikke gift, med
Bothwell. Hun havde et kostbart udstyr, som rygtet
anslog til 40 000 daler. Hun skulde følge med ham til Skotland,
hvor giftermaalet skulde finde sted. Da jarlen havde sat
overstyr alt, hvad hun havde bragt med sig, forlod han hende i
Nederlandene og reiste til Skotland. Hun reiste til sin far og
derefter til Skotland for at søge sin troløse ægtefælle eller elsker.

Det er høist tvilsomt om Anna Kustung traf ham, da hun
kom til Skotland. Ved det skotske hof synes hun at have mødt
venlig deltagelse. Dronningen udfærdigede et pas for hende i
de velvilligste udtryk, og hun synes at have havt ansættelse
blandt hendes-hofdamer.

I 1565 var Anna Rustung i Bergen, hvor hun kaldtes
«Skottefruen», og var gjenstand for megen opmærksomhed. 1
Absalon Pederssøns dagbog berettes det, at hun i august maaned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free