Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
BERGENS BY’.
til Domkirken og Raadstuen samt Korskirken. Man havde møie
med at redde Tyskebryggen. Lensherre Hans Lindenoir
udfærdigede samme aar en forordning om udvidelse og anlæg af
almenninger. Det blev bestemt at forøge bredden af
Smørsalmen-ning fra 24 til 26 alen.
Muralmenningen beholdt sin gamle bredde. Der blev
indenfor Smørsalmenningen anlagt en ny ålmenning, der senere kaldtes
Vaagsalmcnningen, med en bredde af 38 alen. Længere ind blev
anlagt en ny ålmenning, der skulde føre fra Torvet over til
Lungegaardsvandet, overskjærende Almenningsgaten, og som senere
hen flk navn af Raadstuealmenningen. Der kom en ny
ålmenning fra Korskirkens sakristi med en bredde af 36 alen op til
Øvregaten. Denne ålmenning kaldtes senere
Korskirkealmen-ningen. Nordenfor denne laa Bryggesporens ålmenning, hvor
Kontoret begyndte; den skulde nu udvides. Det bestemtes, at
der ikke i en afstand af femti alen fra Domkirken maatte
opføres noget hus, og intet hus maatte ligge Korskirken nærmere
end 36 alen.
Syv aar senere, natten mellem 6te og 7de december 1589,
brændte Strandsiden fra Muren og ud til Erkebiskopsgaarden.
Ilden kom op i den første sjøgaard udenfor Muren, Eskilsgaarden.
Vaagen var da frossen, saa man kunde gaa helt ud til Askøen;
der blev reddet meget gods paa isen. Skaden var betydelig,
men det var ikke rigtig, hvad borgerne indberettede til
regjeringen, «at største og bedste parten af deres by er bleven afbrændt».
Literært liv i Bergen i det 16de aarhundrede. I den
midtre og senere del af det 16de aarhundrede var der efter
forholdene ikke lidet literært liv i Bergen.
Superintendent eller biskop Geble Pederssøn havde literære
interesser og tog sig særlig af skolevæsenet. Paa egen
bekostning holdt han studenter ved universiteterne i Kjøbenhavn og
Rostock, hvilke senere blev ansatte som præster. Han søgte paa
denne maade at skaffe stiftet duelige præster.
En af hans elever var Absalon Pederssøn af familien Beyer,
den betydeligste skribent fra denne tid. Absalon Pederssøn var
født i Skjerdal i Aurland i Sogn 1528. I sit 6te aar kom han
i latinskolen, og biskop Geble tog sig af ham og lod ham bo
hos sig. Da Absalon var færdig med skolegangen 1544, sendte
biskopen ham paa sin bekostning 5 aar til Kjøbenhavn, hvor han
boede hos dr. Peder Palladius, og derefter var han 2 aar i
Wittenberg, hvor han hørte Melanchthon. I 1552 var Absalon
i Bergen og blev af biskopen ansat som lektor i theologi.
Senere blev han slotspræst paa Bergenhus og døde 1575.
I 20 aar, fra 1552 til 1572, førte Absalon en dagbog, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
