- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
250

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

BERGENS BY’.

og drak vin og klaret, og da de havde drukket meget og igjen
vilde fare ombord, da slog kongen af stor lystighed alle
vinduerne ind for Klaus de Freund og slog hans bagerovn itu.»
Der var flere gjæstebud. En dag var han med hele sit store følge,
henved hundrede mand, de kontorskes gjæst paa Kjøbmandsstuen.
«De blev der til kl. 10 og blev vel modtagne af oldermanden
Wolter Lubeley, og beværtede med vin og klaret og var lystige
og muntre indtil natten; da tog kongen afsked og drog til
Slottet.» Ved hans bortgang affyrtes kanoner paa et ved
Kjøbmandsstuen liggende blokhus, der igjen var opført, efterat det
forrige var nedrevet paa Eske Bildes forlangende.

Kongen bivaanede ogsaa en henrettelse. Hovedretterstedet
var dengang paa Nordnes. Her blev der ofte halshugget
misdædere; naar det var større forbrydelser, blev de «levende
parteret og lagt paa fire hjul, hovedet udi midten». 15de juli
1599 lod Kristian IV Jon Jempt, som havde at bestille med
Jakob Persson, rette og partere paa Nordnes. Kongen red selv
derud og blev der saalænge, indtil hans hoved var afhugget.
Derfra red kongen til Erkebiskopgaarden ved den nuværende Nykirke,
hvor han lod sig sætte over til Slottet.

Om pest meldes der oftere i Kristian IV’s tid. I august
1599 kom en farsot til Bergen, hvilken havde raset i Tyskland,
Danmark og England og nu hjemsøgte hele Norge. I Bergen
alene døde i 1600 over 3 000, hvortil kommer for Kontoret 164
mand. Sygdommen kan ikke paa langt nær have hersket med
samme voldsomhed i de øvrige egne af landet. Med voldsomhed
optraadte en epidemi, som i 1618 naaede til Norge, hvor den
høsten, vinteren og det næste aar igjennem grasserede frygtelig.
I Bergen rasede den især i maanederne mai og juni og bortrev
i Domkirkens sogn 2 650, i Korskirkens sogn 1 069 og paa Bryggen
278 mennesker. I 1629 begravedes paa byens kirkegaarde 3 096
personer, døde af pest.

Det er forfærdelige tal, naar det erindres, at Bergen dengang
neppe har havt 10 000 indbyggere.

Nogle af borgerne i Bergen havde i 1619 understaaet sig til
at undersøge byens regnskaber; thi det heder i et kongebrev af
19de juni 1619, «at en del af borgerskabet i Bergen har
understaaet sig til selv at ville eksaminere byens regnskaber, endog
vi selv derudinden naadig havde anordning gjort».
Lensmanden flk befaling om at lade tiltale dem, som «saaledes havde
konspireret og sammenrottet sig, da saadan gjerning er imod
vores høihed».

Kristian IV’s norske lov blev vedtaget paa herredagen i
Bergen 1604, medens Kristian IV opholdt sig der. Den følgende
vinter blev loven udgivet i trykken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free