Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
253
Paa den tid var talrige hollandske fartøier løbet ind paa
Bergens havn. Grunden hertil var den, at Kanalen var spærret
for dem, efterat den hollandske flaade var slaaet ved
Lowes-toft. Englænderne ventede, at ogsaa den store admiral Martin
Adriansen de Ruyter paa tilbagereisen fra Guinea, hvor han
havde erobret de engelske kolonier og gjort rigt bytte, enten
skulde støde paa den overlegne engelske flaade eller se sig nødt
til at ty ind til Bergen. Han var ogsaa under den norske
kyst, men det lykkedes ham at komme ubemærket forbi
englænderne og naa Holland.
Efter beretning af slotspræsten paa Bergenhus, Thomas
Thamson var der paa Bergens vaag den 8de august 1665 samlet
66 hollandske skibe, deraf 10 rigtladede ostindiefarere og 1 jager,
som havde krydset i Nordsjøen for at advare og dirigere de
hollandske skibe. De andre beretninger angiver noget mindre;
Schouten sætter det til omtrent 60, Edvardsen har 48 skibe fra
Frankrige, Spanien, Smyrna, Levanten og Vestindien og 10
ostindiefarere.
Værdien af de hollandske skibe og deres ladninger var
mange millioner gylden. Efter van Bitters rapport havde
ind-kjøbene af varer for returskibene i Indien kostet 3 679 025 gylden.
Admiralen for den engelske flaade, Lord Sandwich, udtalte
senere sin forundring over, at Fredrik III ikke havde grebet
lejligheden til at tage en skat, der var større end hele hans krone
var værd, og som vilde have gjort hollænderne fattige. Den
ostindiske flaade med dens kostbare ladninger antoges efter Schouten
til en værdi af 60 millioner gylden, og de andre skibe har ogsaa havt
en betydelig værdi.
Englænderne søgte at finde et middel til at faa tag i denne
herlighed. For den engelske gesandt Sir Gilbert Talbot fremkom
Fredrik III med nogle harmfulde ytringer om den bedrøvelige
forfatning, hvori hans riger var kommet ved hollændernes
egennyttige optræden under fredsforhanlingerne i Kjøbenhavn. Sir
Gilbert mente, at han nu kunde skaffe sig hollænderne fra halsen
for fremtiden og opnaa nogen erstatning for de ulemper, de havde
forvoldt ham, idet han henviste kongen til den rige hollandske
handelsflaade, som dels var kommet, dels ventedes til Bergen.
Kongen kunde sætte sig i besiddelse af dette rige bytte, før
hollænderne flk konvoi. Kongen mente, at dertil udfordredes større styrke,
end han raadede over. Sir Gilbert tvilede ikke paa, at hans
herre vilde forstrække ham med den fornødne krigsmagt; men
til vederlag maatte denne, som ret og billighed tilsagde, erholde
en del af det bytte, som blev gjort. Kongen fandt, at dette var
i sin orden ; han overlod til gesandten hemmelig at træffe aftale
med sin konge. Sir Gilbert flk svar paa sit forslag fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
