Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
BERGENS BY’.
Hendes vers gjorde et dybt indtryk paa samtiden, men er
for længe siden forældede. Det er vanskeligt at forstaa, at disse
digte har kunnet stemme til andagt. Hun forlystede sig med
graad, som hun udtrykker sig, og den flom af taarer, hun
udgyder, faldt i den tids smag. Hendes «Taare Offer», trykt 1685,
udkom paany i 1689, 1699, 1724, 1736, 1743 og oftere.
Hendes hjem var, ialfald til sine tider, et slags samlingssted
for udmærkede mænd; Gyldenløve og flere andre havde været
gjæster i det Hardenbeckske hus i 1660- og 1670-aarene. Ved
sin første optræden i literaturen mødte hun en hyldest, som
først sent bliver andre tildel. Hun maatte vække opmærksomhed
ved, at hun var den første norske kvinde, som optraadte som
forfatter.
Da hun i 1685 var i Danmark, kappedes datidens
videnskabsmænd og digtere om at bringe hende sin hyldest.
Rudelbach klagede over mangfoldige dels gammeldagse, dels uædle
udtryk, samt over en mængde norvagismer i hendes sang. Andre
har kaldt hende «en bergensk taareperse».
Landstad mente, at det maa regnes hende til ros, at hun
har nyttet saa mange ord af folkesproget.
Fremragende mænd i hendes samtid som Thomas Kingo og
Peter Dass beundrede hende; endnu mærkeligere er det, at
Ludvig Holberg satte hende høit. 1 hans «Bergens beskrivelse»
heder det:
«Bergen har dog haft det at berømme sig af, som ingen
dansk og norsk stad kand viise, nemlig at den har produceret
den største poetinde, som de nordiske riger have haft, nemlig
den bekjendte Dorothea Engelbrechts dotter, om hvilken Olaus
Borrichius og andre vore poeter har givet prægtige vidnesbyrd,
og det med al billighed: thi endskjønt hendes poetiske skrifter
ikke have været fri for censure i henseende til reglerne, saa
kand man dog sige, at de ere saa fulde af geist, og viise slige
prøver paa poetisk fertilitet, at faa danske poetiske skrifter kand
lignes derimod. Bemældte navnkundige dame levede endda udi
min barndom i agt tagende den gamle bergenske klæde-dragt,
thi jeg mindes ikke paa de tiider at have seet nogen saaledes
coefered.»
Dorothea Engelbrechtsdatter boede til branden i 1702 ved
Domkirken nær de Sjøfarendes fattighus, eller nær det sted, hvor
Holmberg boede, da han gik paa Bergens latinskole, saa han har
vistnok ofte seet hende paa en tid, da der gik stort ry af hende.
Dorothea Engelbrechtsdatter døde 82 aar gammel, den 19de
februar 1717.
Ludvig Holbergs liv og virksomhed skal her omtales,
forsaavidt han er knyttet til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
