- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
307

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

liYENS FORTID.

307

ligesom de og ganske nylig havde udstedt vekselobligationer for
at faa laan til bykassens løbende udgifter.

Handelsstanden i Bergen havde det i aarhundredets første
halvdel tildels meget vanskeligt. De gamle veie stængtes eller
tabtes mere og mere, og nye erhvervskilder fandtes omtrent ikke.
Byens kommunale liv bærer præget af en kamp for at holde
byens udgifter nede.

I begyndelsen af det 19de aarhundrede var der i Bergen
endel begavede mænd, der sluttede sig sammen til et privat
selskab, Qvodlibet, hvor man drøftede politiske og literære
spørgsmaal. Kredsen bestod af mænd som Christie, Motzfeldt, Rein,
Sagen, Hagerup, Christopher Bøgh og senere Chr. M. Falsen og
Herman Foss.

Denne kreds har øvet ikke saa liden indflydelse i byen,
som dengang savnede en god eller brugbar avis.

Efter Johan Nordahl Bruns død i 1816 blev Claus Pavels
biskop fra 1817 til 1822. Hans dagbøger er af betydning for
kjendskabet til datidens historie. Jakob Neumann var biskop fra
1822 til 1848. Han var ivrig for folkets oplysning og havde
været storthingsmand i 1814 fra Akershus. Han var Christies
hjælper ved grundlæggelsen af Bergens museum og var
interesseret for arkæologi og historie.

En utrættelig sjælesørger for de spedalske var Johan Ernst
Welhaven, født i Bergen 1775, student fra Bergens skole i 1796.
Han var kapellan og senere sognepræst ved St. Jørgens hospital
fra 1801 til 1828, hvilket aar han døde.

Johan Ernst Welhaven var søn af Johan Andreas Welhaven,
som tjente paa handelsstuen Bratten fra 1766—1771, i hvilket
aar han tog den kontorske geseleksamen. Han var fra Ribnitz
ved Rostock, hvor faderen, Christopher Welhaven, var
posse-mentmager.

Johan Ernst Welhaven var digteren Johan Sebastian
Cammer-meyer Welhavens fader. Denne sidste var født i Bergen 22de
december 1807. Paa Bergens latinskole var det Lyder Sagens
undervisning, som bestemte hans smagsretning. Fra 1828 blev
Kristiania hans opholdssted, og hans virksomhed faldt senere
udenfor Bergens by. Welhaven døde i Kristiania den 21de
oktober 1873.

Da stiftamtmand Christie tog afsked, blev Christian Magnus
Falsen hans eftermand fra 1825 til 1827, da han blev justitiarius
i høiesteret. Falsen havde tidligere været bosat i Bergen, som
amtmand i Nordre Bergenhus amt. Sammen med H. Foss og
J. Rein udgav han «Den norske Tilskuer» i Bergen 1817—21.

Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold i 1814, hvor Falsen mødte
for Akershus amt, lagdes hans grundlovsforslag, det Adler-Falsenske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free