Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
345
Senere kom Norges konger sjelden til Bergen, og der
omtales ikke byggearbeider paa Kongsgaarden i de paafølgende
aarhundreder, i hvilke kirker og bygninger paa Holmen forfaldt.
Der nævnes i Bergen omkring 1310—1320 St. Michaels kirke
i Vaagsbotn, Agatekirken og Viljams kirke, men de er vistnok ældre.
Omkring 1320 kjendes 19 kirker og 2 huskapeller i Bergen;
dertil kommer Margrete kirke paa Nordnes, saa det bliver 20
kirker foruden huskapellerne.
De to smaakirker, Agatekirken og Viljams kirke, forsvinder
næsten straks. Men alle disse bygninger undtagen Margretekirken,
der skyldtes troen paa den falske Margrete, er vistnok fra før
aar 1300.
Omkring 1400 er St. Jørgens hospital blevet opført. Der nævnes
i midten af 15de aarhundrede et Anna kapel, maaske hørende
til St. Anna gildehus. Lidt tidligere er Laurentius kirke og St.
Columba kirke vistnok begge forfaldne. Antallet af kirker og kapeller
med stiftelserne er gaaet lidt ned og maa sættes til 17.
Huskapellerne, deriblandt St. Anna, er her ikke taget med. Endelig
nævnes i 1517 St. Gjertrud, formodentlig et lidet trækapel. Efter
dette stod der til omkring 1525 endnu 5 klostre og 18 kirker,
hvoraf 3 med hospitaler.
Bebyggelsen skred fremad paa Strandsiden. Grunden hertil
var vistnok den, at østsiden ikke længer havde plads for flere
gaarde ved sjøen. Dertil kom, at rummet i gaardene paa
Brygge-siden mere og mere optoges af de indvandrende tyske
kjøbmænd.
Private huse paa Stranden omtales i retterbod af 1295.
I 1344 flk Lyse kloster privilegium paa at sælge drikkevarer
i sin bygaard, der laa i den nuværende Saltødegaard, fjerde gaard
udenfor Torvet.
I løbet af det 14de aarhundrede gik bebyggelsen raskt fremad,
saa at hele strøget fra sjøen og indtil den nuværende Markevei
vistnok var bebygget allerede inden udgangen af det 14de
aarhundrede og længe før det brændte 1489; der nævnes i 1481
«Almen-ningsgaten», vistnok den nuværende Strandgate, der rimeligvis
fra først af havde samme retning og bredde som senere, og
omkring hvilken bebygningen grupperede sig. Fra denne gate gik
der op smug og de smale gange eller «gaarde» nedad til sjøen,
dog med den forskjel, at der af saadanne i middelalderen var
mange flere end nu, da en stor del deraf senere optoges i de siden
1561 aabnede almenninger; før den tid var der ikke almenninger
paa Strandsiden, undtagen maaske en temmelig smal ålmenning
ved Smørsgaarden.
Kong Kristofer af Bayern havde 1444 forbudt udlændinger
at have noget hus paa Stranden, men dette bud har hjulpet lidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
