- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
352

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

BEHGENS BY.

nede ved Vaagen 100 alen. I Strandgaten og ellers i byen
kunde bygges af sten eller træ paa en eller to etagers høide.
Planen om en ny gate mellem vaaningshuse og sjøboder paa
Strandsiden med en mur blev frafaldt; det blev forbudt at have
ildsted i pakhusene. «Muren» og det store hus paa
Nyalmen-ningen kunde blive staaende paa den betingelse, at der ikke blev
nogen tilbygning. 19de mai 1705 gav vicestatholderen nogle
regler for bredden af byens almenninger og de med disse
ligestillede gater.

Reguleringen begyndte ved Nyalmenningen (Holbergs
ålmenning), hvis nordlige side ikke var brændt. Dens bredde blev
nederst ved vandet 100 og længere oppe 75 alen.

Sjøboderne blev opførte paa pæle ude i vandet og var af træ.

Muralmenningen flk en bredde som Nyalmenningen; der blev
ikke gjort nogen forandring ved Smørsalmenningen, men
Torv-almenningen flk en bredde af 75 alen. Strøget langs Strandsiden
flk vistnok i store træk det udseende, som det har bevaret.
Husene var mest som før af træ.

Strandgaten vedblev at være overskaaren af de smug, som
fra gammel tid gik tvers over den bebyggede del af Strandsiden,
og disse bevarede sine gamle navne. Den nye
kommunikationslinje bestod af den række gater, som gaar fra Fredriksberg over
Klostret. Strandgaten og denne nye linje var forbundet ved
almenningerne og smug saaledes som nu.

Ved Vaagens sydlige ende kom efter branden i 1702 de tre
sammenstødende almenninger, som er bevaret til nu. Vaagens
inderste del var opgrundet, saa man ikke kunde lægge til med
jægter eller baade. Der blev da udfyldt, saa Torvet fra 1730
flk den udstrækning, som det har beholdt. Her blev bygget en
brygge af form som en trekant, som flk navn af Triangelen.
Mod vest stod Torvet i forbindelse med Vaags- eller
Torvalmen-ningen, og mod øst med Vetrlidsalmenningen, som i 1702 flk en
udvidelse. Finnegaarden blev nu den sydligste af Kontorets gaarde,
og de var hundrede alen fjernet fra de nærmeste huse i byen.

Paa den mod Øvregaten vendende bagside af Kontoret maatte
efter branden i 1702 ingen huse bygges nærmere ind mod gaten
end 55 eller 60 alen.

Bryggen blev efter branden opført, som den havde staaet før
med sine smale smug, sine trapper, altaner cg indviklede
eiendomsforhold. En af de faa forbedringer var, at røgovnene
ombyttedes med bilæggerovne.

Paa Strandsiden var der efter 1702 fremdeles den meste
butikhandel. Ude paa Nordnes boede byens velstaaende folk. 1
forstæderne Sandviken, Nordnes og Nøstet kom der nu bygninger,
og bebyggelsen trak sig høiere og høiere opover fjeldsiderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free