Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
369
Videre havde naboen kjælder, andel i gaardens skjøtstue og
ildhus, gryde- eller raadbod, oftest under skjøtstuen, havegrund,
vippebom og sjøbrygge eller andel i disse, hop eller baadhavn
mellem bryggerne og skur paa bryggen.
Af stuerne var de fritheliggende sjøstuer nied façade mod
Vaagen de mest eftertragtede. Lokalerne var større og veien
kortere for transport af varer til og fra sjøen.
Som firmategn førte altid handelsstuerne et «bumærke».
For at skafte adgang til alle rummene gik der foran dem
en fortløbende svalgang, som ved trapper stod i forbindelse med
det gjennemgaaende aabne gaardsrum.
Ordet stue betegner egentlig kun et beboelsesrum, men paa
Bryggen har det ogsaa antaget betydning af en særskilt
forretning, der kunde sælges og kjøbes. Til stuen hørte foruden visse
kunder i Nordland og deres gjæld en bestemt del af
vedkommende gaard med dens kontorlokale (stue), boder, lofter. Før
befolkningen i det 19de aarhundrede ophørte med at have bolig
og natteleie i gaarden, hørte ogsaa til stuen kiever og en del af
ildhuset og skytningsstuen.
Diplomer fra 1403 og 1414 viser, at gaardene dengang var
inddelt i stuer med den omtalte betydning. Denne ordning var
neppe indført af tyskerne.
Hanseaterne er i sin tid ikke komne fra hjemlandet med
tjenere og arbeidere, men har i begyndelsen benyttet de forrige
norske betjente og lidt efter lidt faaet folk hjemmefra.
Navnet kleve eller kove er optaget fra landet, hvor det betyder
et lidet rum ved siden af forstuen; i de store kjøbstadgaarde i
Bergen brugtes det udelukkende om soverum.
Bagerst i hver gaard laa de rum, hvori der var ildsted,
saaledes den saakaldte skjøtstue, schøtstue, skytningsstue
(skytnings-stofa).
Skytningsstuer eller rester af saadanne findes endnu i 1915
i Bredsgaarden og Søstergaarden.
Skytningsstuen tjente som fælles opholdssted for gaardens
folk i den koldeste tid af aaret, fra Mortensdag (Ilte november)
indtil fasten. Det fulgte af sig selv, at disse stuer paa grund
af ildstedets beskaffenhed alene kunde have ét stokværk, eller
hvis bygningen havde underrnm, maatte ovnen lægges ovenpaa
disse, thi hvor der var ovn, trængtes ljore i taget.
Skytningsstuen havde derfor indtil Bryggens brand i 1702 som følge
af ildstedets beskaffenhed ljore i taget, men ingen andre
lys-aabninger. Røgovnen stod, ligesom paa landet, ved siden af
døren.
Bag eller indenfor skytningsstuen stod ildhuset (eldhüs) eller
24 — Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
