Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING. 371
Grunden for gaardene paa Tyskebryggen tilhørte kongen.
Ved midten af det 13de aarh. begyndte eierne at bortleie
gaardene eller rettere enkelte rum af dem til de i byen midlertidig
bosatte hanseatiske tyskere, først paa et halvt aar, fra 14de
april til 14de oktober, og efterat de var blevet vintersiddere,
ogsaa for hele aaret. Senere gik gaardene i løbet af det 14de
og lode aarh. lidt efter lidt over til at blive tysk eiendom,
hvortil der egentlig maatte kræves kongens tilladelse. De ældre eiere
kunde ikke overdrage større ret end de selv havde, saa tyskerne
kjøbte kun bygningerne, ikke grunden, hvorpaa de stod; de
maatte fremdeles betale den for de norske eiere fastsatte
grunrl-leie. Forpligtelsen hertil blev ogsaa erkjendt af tyskerne selv
lige til deres sidste ophold i Bergen. Ellers kunde de ved
alskens kunster unddrage sig for at opfylde sine pligter som
borgere af den norske ståt; men naar de forsøgte kranglerier i
anledning af grundleien, saa gjaldt det kun dennes størrelse eller
erlæggelsesmaaden, ikke selve forpligtelsen til at yde grundleie.
Efter den liibeckske krønike af Karsten von Gehren byggede efter
Bryggens brand i 1476 de tyske kjøbmænd den op igjen,
saale-ledes som de var blevet enige om med «rigsraaderne, der eiede
grunden».
Adskillige gaarde gik i tidernes løb fra kongen over til
andre, private eller stiftelser, saaledes som tilfældet var f. eks.
allerede før 1465 med gaarden Bratten eller i 1558 med flere
tomter, som Valkendorf paa kongens vegne overdrog til
Domkirkens sognepræst. Derfor heder det hos Absalon Pederssøn, at
en part af Bryggens grund «hører kronen til, en part kirken, og
en part adelen, hvoraf Erik Rosenkrands eier den største part».
Gaardene paa Tyskebryggen. Den gamle eiendommelige
bebyggelse paa Tyskebryggen vil sandsynligvis forsvinde om ikke
ret lang tid og erstattes af nye bygninger, saaledes som
tilfældet er med de gaarde, som før laa syd for
Nikolaikirke-almenning.
De gaarde, som endnu i 1915 er bevarede paa
Tyskebryggen, ligger mellem Drægsalmenningen og Nikolaikirkealmenning
og er fra nordvest mod sydøst: Guldskogaarden, Søstergaarden,
Engelgaarden, Bugaarden, Bredsgaarden, Enhjørningsgaarden,
Svens-gaarden, Jakobs/’jorden, Belig aar den og Holmedalen.
I 1898 var der desuden disse gaarde, som er revne, medens
deres tomter er bebyggede: Solegaarden, Revelsgaarden, Leppen,
Bratten og Dramshusen (se pag. 364). Sydligst ligger
Finne-gaarden, som er bevaret som hanseatisk museum. Mellem
Solegaarden og Holmedalen laa Kjøbmandsstuen, Kontorets gamle
raadhus. Kappen, som laa mellem Kjøbmandsstuen og Holme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
