Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
373
Gaarden Dræggen laa der, hvor den gamle husrække paa
Drægsalmenningens nordside nu ligger. Dræggens tomt imellem
Mariakirkens ålmenning og Apostelkirkens grund blev
efterhaanden navn paa det omliggende strøg. Dræggen eller tomterne efter
Skjeggen, Lagmandsgaarden og Brynjulvsgaarden bebyggedes atter
ifølge forordning af 1649, efterat selve Dræggaardens tomt var
anvendt til byggetomter.
Dræggen (Dreggrinn) nævnes første gang i 1411.
Sandsynligvis er den brændt i 1476. I 1560 henvendte oldermændene sig
med klage til raadet i Lübeck over, at Erik Rosenkrands mod
recessen i Odense har paalagt dem at nedbryde de boder eller
huse, som ligger ved Stranden i Dræggen, under den paastand,
at de var til hinder for fæstningens forsvar.
Sydøstlig for Dræggen, mellem denne og Guldskogaarden,
laa i den senere middelalder Bremer gaar den, hvis ældre navn var
Galgen. Gaalgen (Gålgrinn) eller Bremergaarden nævnes 1389, da
den eiedes af Otte Rømer.
Hvor Drægsalmenningens sydligste del nu ligger, laa den
gamle dobbeltgaard Guldskoen (Gullskörinn), første gang nævnt i
1308. Dens sydlige halvdel betegnes i brev som Sventzgaard.
Guldskoen nævnes 1308 og har længe været Kontorets nordligste
gaard. Allerede i 1 563 var Guldskoen den ytterste gaard paa Bryggen
«nest Dreggen liggendis». Guldskoen laa før branden i 1702 længere
mod nord, medens den nuværende Guldskos tomter var
Mariakirkeal-menning. Gaardens mærke varen guldsko, som hang udenfor gaarden.
De fem gaarde Guldskoen, Lille Svendsgaard, Bremergaarden
Dræggen og Skjeggen brændte i 1527. Efter 1527 forsvinder
Skjeggen, Dræggen og Bremergaarden. Guldskoen blev den
ytterste bebyggede gaard ved Bryggen. Gaarden har maaske faaet
sit navn efter Halvard Guldsko, der varpaa Island i 1261 og 1262.
Sydøstlig for Guldskoen laa mellem denne og Miklegaarden
en opgang til Laurentiuskirken.
Ret ned for Mariakirken laa den dobbelte Miklegaard
(Mikli-yarör), som nævnes i sagaerne 1183 og 1206. Gaarden angives
i 1449 at ligge mellem Søstergaarden og Guldskoen, hvad der
stemmer med sagaerne.
Gaarden blev ikke opført efter branden 1476; man lod
5 gaardstomter ligge øde (de fif oden Düfte), forat ilden i
brandtilfælde lettere skulde kunne beherskes. Sløifningen af
Miklegaarden blev en stor udvidelse af ålmenningen. Længere i syd
sløifedes gaarden Fatten paa den indre side af
Nikolaikirkealmenning og Kappegaarden paa den ytre, hvorved denne
ålmenning flk en anseelig bredde. I sydenden af Bryggen derimod,
hvor der ingen ålmenning fandtes, sløifedes tre gaarde, Schaften.
Ridstaden og Boldergaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
