Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
BEHGENS BY.
nordvest til Langevatn og fra Storevatn mod sydøst til Søndre
Blaamandsvatn og videre.
Dette er i grove træk de bergarter, som findes i Bergens .by
med Aarstad.
Alle disse bergarter optræder i zoner eller belter med
udstrækning fra nordvest til sydøst, ligesom det hele lænde strækker
sig helst i nordvestlig retning: Nordneshalvøen, Pnddefjorden,
Vaagen o. s. v. Strøget hos de lagdelte bergarter inden Bergens
by er i det hele mod nordvest, medens faldet er mod nordøst.
Man skulde da tro, at man ved en vandring fra Møhlenpris mod
nordøst til Fløien skulde komme over yngre og yngre bergarter,
men den hele lagbygning i Bergen og omegn er sikkerlig
indviklet. Vandrer man fra Møhlenpris til museet, har man først
glimmerskifer, senere ved museet er der en øiegneis med talrige
«øine» af feldspat; over den skulde Dragefjeldets
kvartsskifer-belte ligge. Mellem Dragefjeldets kvartsskifere og
Nordneshalv-øens hornblendeskifere ligger ved Verftet og under Fredriksberg et
gneisbelte, der danner underlaget for Nordneshalvøens
hornblendeskifere. Gneisen danner de steile skrænter mod
Pnddefjorden under hornblendeskiferen ved Fredriksberg. Over det
store hornblendebelte fra Bergenhus fæstning til Svartediket ligger
i Fløifjeldet gneis, og grændsen mellem disse to bergarter kan
sees i lang afstand over Bellevue; grændsen gaar over den søndre
del af Svartediket. Da gneisen her ligger over hornblendeskiferen.
skulde den være yngre end skiferen.
Rothaugens kvartsskifere med konglomerat synes at ligge i
Fløifjeldets gneis.
Ved hjælp af de forsteninger, som findes i det faste fjeld,
kan man bestemme, til hvilken geologisk formation de lagdelte
bergarter hører, og til hvilken geologisk tid de skal henføres.
Inden Bergens bys omraade er imidlertid ingen forstening
kjendt i fast fjeld. Ved Ulven og ved Børen i Os herred er der
af dr. H. Reusch fundet forsteninger af trilobiter, koraller og
molusker, hvilke sikkert henføres til det afsnit af jordklodens
oldtid, som kaldes bløddyrenes tidsalder eller til den formation,
som kaldes silur.
Det er sandsynligt, at de lagdelte bergarter i det faste fjeld
i Bergen tilhører denne formation og denne tidsalder, og lagene
i Bergens by skulde saaledes tilhøre samme tidsalder som lagene
i Kristiania by, hvor forsteninger er talrige.
Men bergarterne i denne del af landet har i det hele været
udsat for omdannelser, vistnok ved temperatur og tryk, saa at
bergarterne er blevet mere krystallinske, og sporene af de
forsteninger, som maatte have været forhaanden, er paa de fleste
steder udslettede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
