- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
388

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

388

BEHGENS BY.

med brag. Hele gatebredden af Cappes vei blev fyldt op af
stenmasser, jord og klippeblokke paa optil et par tons vægt.
Beboerne af nogle huse i Skivebakken, ligesom i nærmeste huse i
Cappes vei, flyttede ud i hast.

Jordskjælv. Bergens museum overtog fra aaret 1899 at
bearbeide og offentliggjøre de meddelelser, som indsamledes i
Norge om jordskjælv. Da der senere kom anmodning til Norge
om at deltage i den internationale undersøgelse af jordskjælv,
oprettede Bergens museum en jordskjælvstation, der traadte i
virksomhed i 1905.

Der anskaffedes en jordskjælvmaaler, seismograf, ved hjælp
af hvilken man kan iagttage jordskjælvstød, der udgaar fra
arnesteder langt borte. Seismografen tegner op paa en
papirremse de bevægelser, som jordskorpen gjør. Principet er det,
at et tungt lod ophængt i en snor vil prøve at holde sig i ro,
selv om jorden ryster, og naar loddet staar stille, men jorden
bevæger sig, kan bevægelserne tegnes op ved en stift fæstet i
loddet paa en papirremse, som gaar paa ruller; disse drives af et
uhrværk. Den figur, som tegnes op, kaldes et seismogram. Det har
visse karakteristiske former; først kommer nogle smaa, skarpe
bølger, som snart dør bort, saa nogle minutter efter kommer nye
bølger eller stød, og saa efter en stunds forløb kommer selve
hovedstødet, som tegner de største bølger.

Aarsagen hertil er den, at et stød, som udgaar fra et sted
under jordens overflade, forplanter sig dels gjennem jorden og
dels gjennem overfladen. De to første forstyrrelser skyldes
svingninger, som forplanter sig tvers gjennem jorden. Hovedstødet
skyldes bølger, som forplanter sig langs jordoverfladen. Af
tidsforskjellen mellem disse tre slags forstyrrelser kan man beregne
afstanden fra apparatet til jordskjælvcentret. Med de bedste
apparater kan man ogsaa bestemme retningen af det første stød
og paa den maade fuldstændig bestemme stedet. Dette lader
sig gjøre, naar afstanden ikke er over 13 000 km. Saaledes kan
i Bergen registreres alle større jordskjælv indenfor et omraade
af omtrent 73 pct. af hele jordens overflade. Der kan nævnes,
at jordskjælv i Ecuador er blevet registreret i Bergen. Ligesaa
blev registreret jordskjælvet i San Fransisco 18de april 1906.

1 Bergens omegn og Bergens stift i det hele er der
forholdsvis hyppig jordskjælv. I Norge er jordskjælv i det hele ikke
sjeldne, men de fleste af dem er heldigvis ikke sterke. Fra
1887 til 1912 har der været iagttaget 494 jordskjælv eller
omtrent 10 hvert aar. Men disse jordskjælv er meget
uregelmæssig fordelt i tid ; saaledes var der i 1904 36 jordskjælv, men i
1898 kun 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free