Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
BEHGENS BY.
i henimod halvandet aarhundrede har været byens bossdunge.
Talrige blærer af ildelugtende gasarter saaes stadig at stige op
af vandet, før der blev lagt kaier langs samme. Lille
Lunge-gaardsvand med omgivelser er endnu ikke bragt i en helt
ønskelig stand.
Løbet mellem Store og Lille Lungegaardsvand blev først
uddybet ved anlægget af veibroen og kaiarbeiderne efter branden i
1855. Senere har strømløbet flere ganger været uddybet; i 1894
til 2.5 m. under lavvand.
Havnevæsenet hørte i ældre tid ikke under kommunen,
men under staten. Stiftarrjtmanden og senere havnedirektøren
havde overtilsynet, og derhos var der havnekommissioner.
Be-vilgningsmyndigheden laa i den danske tid hos rentekammeret,
senere hos marinedepartementet, indtil midten af det 19de
aarhundrede. Først ved en lov af 1857 blev
bevilgningsmyndig-heden henlagt til kommunestyret. Dog kunde efter lov af 30te
august 1842 kommunestyret beslutte et tillæg til toldindtraderne
til havneudgifter.
Efter forordning af 24de januar 1710 skulde politimesteren
paase, at havnen ikke blev opfyldt med affald.
I 1735 blev der for alle kjøbstæder anordnet en
havnekommission, og denne ansatte en havnefoged.
Havnevæsenet havde ikke direkte indkomster. 1 1754 blev
der paalagt skibe ved Bergens toldsted en afgift, de saakaldte
mudderpenge, til vedligehold af havnen, og samtidig blev
havnekommissionen forsterket til en uddybningskommission.
Helt til 1857 var havnefogden den eneste faste funktionær
ved havneopsynet. Nu er der 16 funktionærer.
Havnekassens udgifter til anlæg og vedligehold har udgjort
tilsammen i femaarene fra 1878:
1878—1882 ............305 600 kr.
1883—1887 ............283 200 »
1888—1892 ............521 500 »
1893—1897 ............365 000 »
1898—1902 ............491 200 »
1903—1907 ............501 200 »
1908—1912—13 .... 942 600 »
Havnevæsenets indtægter er:
Brygge- og bøiepenge og lignende afgifter,
toldprocentind-tægt, afgift paa fartøier i betalt lystfart, diverse andre indtægter.
Udgifterne er: Havneopsyn, belysning af kaierne,
havneingeniørvæsenet, vedligehold af eiendomme og motorer, udgifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
