Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
441
ældre romansk bygning med en korudvidelse i gothisk stil. Den
har en rigt udhugget søndre portal med marmorsøiler; der er
svære, firkantede pillarer, som bærer hvælvingerne. Minder om
den gamle katholske kultus er det store stenalter med
klæber-stensplade, som bærer et alterskab med Maria som himmeldronning
i midten, omgivet af helgener og apostle; relikviegjemmet i
alterbordets midte er dækket af en marmorplade, hvorunder
helgenlevninger var indlagt; der er et vievandskar ved skibets vestre
indgangsdør; i murene er udhulede rum bestemte til at optage de
hellige kar og de vaskekar, som præsten brugte før og efter messen.
Det nævnte alterskab er fra omkring 1500 eller lidt tidligere
og udført af en tysk maler. Den udskaarne og rigt dekorerede
prækestol er fra 1677.
Der er mange malerier, de fleste fra det 17de aarhundrede.
Alle vægge og pillarer var tidligere dækket med store og
mindre epitafier og malerier med religiøse og allegoriske emner.
I 1866 blev den restaureret, og i 1874—75 næsten renset for alt
det gamle. En hel del af de borttagne epitafier er senere hængt
tilbage paa sin plads.
Mariakirken var i den første katholske tid under norsk styre
fra omkring 1170—1408. Saa var den fra 1408 til omkring 1530
under katholsk, hanseatisk styre; saa var den protestantisk under
hanseatisk styre fra ca. 1530—1776. I 1776 kom den under
norsk styre, men fremdeles med tysk gudstjeneste. Fra 1857
blev gudstjenesten holdt hveranden søndag paa tysk og
hver-anden paa norsk til 1868.
Kirken og dens historie og udstyr er nærmere omtalt af
B. E. Bendixen.
Efter reformationen tiltog de tyske kjøbmænd sig større magt
over Mariakirken; de indsatte præster saavel her som ved
Martins og den snart nedlagte Hallvardskirke, som de i 1528 med
vold satte sig i besiddelse af. Da gudstjenesten skulde holdes
paa tysk, indkaldtes tyske præster, uden at biskopen blev spurgt.
De tyske præster og menigheden vilde ikke underkaste sig den
kongelige ordonants eller underordne sig biskopen.
Ved dom erhvervet af Ilte august 1561 af lensherren Erik
Rosenkrands blev det paalagt de tyske præster at underkaste sig
den bergenske biskop og aflægge kongen troskabsed og ligesom
kjøbmændene at give tiende; de første tyske præster var stridige,
og endnu i begyndelsen af 1600-aarene maatte de tvinges til at
underkaste sig landets geistlige og verdslige jurisdiktion.
Kirken brugtes ofte til mødested. Her foregik en bekjendt
sammenkomst mellem Kristoffer Valkendorf og tyskerne i 1558,
da han kun ledsaget af 2 gutter gik ind i kirken og forhandlede
med de forbitrede kjøbmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
