Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
BEHGENS BY.
1505, da erkebiskop Gaute holdt møde der. I 1507 under et
rigsmøde i Bergen blev hertug Kristians, den senere Kristian II’s,
nar dræbt i et drikkelag i Erkebiskopsgaarden, hvor hertugens
og biskopens folk sad sammen.
Efter Edvardsens «Bergens beskrivelse» skal prioren Halvard
ved Dominikanerklostret paa Bergenhus baade have bygget dette
kloster helt af sten med «skjønne stenkjældere» og derhos
lignende kjældere paa Erkebiskopsgaarden. Halvard døde 1508.
Ved reformationen blev gaarden som biskopsgaard inddraget
under kronen. Lagretten holdtes her oftere mellem 1562 og
1577. Den blev og brugt som oplagssted for kronens
nordlandske varer.
I 1591, under Kristian IV’s formynderregjering, flk Jørgen
Kaas overdraget den grund og eiendom, som havde været den
gamle biskopsgaard; dog skulde han holde godt rum i huset og
kjælderen for den fisk, som lensherren flk fra de nordlige egne.
Da Kristian IV blev myndig, anerkjendte han ikke denne
overdragelse. Gaarden var i daarlig stand, og kongen vilde sælge
den. Men salg kom ikke istand. I 1618 tillod Kristian IV at
bruge den øverste (d. e. den nordvestre) del af
Erkebiskopsgaarden til kirke mod at holde ved magt de kjældere under
gaarden, som skulde bruges til kongens behov.
Erkebiskopsgaarden gik efterhaanden ud af kongens eie. En
del udgjorde kirkegaarden, en anden selve Nykirkens grund, en
tredje gravhvælvinger, og resten var i privates hænder. Gamle
hvælvede kjældere sydligst paa Petanebryggen blev dog
staaende i en lang række af aar og brugtes som udsalgsboder.
Ved Nykirkegaardens sydlige ende er et par murede
kjældere; den ene har et lidet, helt tilmuret, spidsbuet vindu, som
maaske tilhører den oprindelige gamle gaard, vistnok fra tiden
omkring 1300.
Nykirken brændte i 1623, 1756 og 14de februar 1800.
Aaret efter, i 1801, var den opbygget igjen ved frivillige
sammenskud og indviet ved en tale af biskop Brun den 25de
november 1801.
Nykirken har en eiendommelig indredning, som man kun
møder i yderst faa norske kirker, nemlig at alter, prækestol og
orgel er bygget paa samme væg, den ene over den anden.
Over taarnindgangen til sakristiet er der ud mod
Strandgaten indfældt en sten af marmor, paa hvilken er indhugget
følgende: «Anno 1800 den 14 February blev denne Kirke ved
Ilden Brand lagt i Aske, og Anno 1802 den 25 November blev
den igjen til Guds Tjeneste ind viet.»
Nykirken har 1350 siddepladse. Kirkegaarden benyttedes
til 1863. I 1868 var der 8 ligkjældere, som tilhørte private.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
