Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
BEHGENS BY.
sammen med Korskirken i Bergen og med Fane kirke, som ogsaa
var viet til det hellige kors.
Aarstad kirke maatte efter reformationen dele skjæbne med
saa mange af Bergens katholske kirker og klostre. Den forfaldt
efter reformationen, og efter Bergens brand 1702 blev stenene
anvendt til reparation af Domkirken og siden af huse paa
Aarstad gaard. Den stod længe som ruin ; det meste blev nedbrudt
efter Bergens brand 1702, og i 1736 var den fuldstændig
forsvundet. Sognet var da uden kirke, men hørte under Birkeland
sogn i Fane præstegjeld. Ved reskript af 25de april 1749 blev
sognet, «hvis kirke var bleven øde», i slutningen af 17de
aarhundrede henlagt fra Birkeland kirke til St. Jørgens hospitals
kirke i Bergen.
I 1748 havde en del gaardbrugere sendt en forestilling til
biskop Erik Pontoppidan, at de paa grund af den lange og
besværlige vei til Birkeland kirke maatte faa sine eiendomme skilt
fra Fane præstegjeld og henlagt til St. Jørgens hospitals sogn.
Der blev foretaget en udskilning af de gaarde, der fremdeles
skulde tilhøre Birkeland sogn.
Bønderne i Aarstad havde klaget over, at veien til kirken,
l’/a norsk mil, var vanskelig over mange steile bjerge og
vandløb, saa at de umulig kunde komme der med lig, frugtsommelige
kvinder, gamle folk og smaa børn. Derimod boede de St.
Jørgens hospitals kirke ganske nær, hvorfor de idelig havde søgt
prædiken, altergang og barnedaab snart i St. Jørgens hospitals
kirke, snart i Domkirken og snart i Korskirken.
I 1752 blev det bestemt, at gaardene op til Slettebakken
skulde sogne til hospitalet; de andre gaarde lagdes dels til Fane,
dels til Askøen. Ved resolution af 31te juli 1886 blev sognet
eget præstegjeld, og ny kirke bestemt bygget paa Haukeland.
Aarstad var saaledes fra 1749 indtil 1886 forenet med St.
Jørgens hospital. Menigheden havde sognekirke i St. Jørgens
hospital sammen med de der boende spedalske.
Efterat sognet blev eget præstegjeld, byggedes Aarstad kirke
paa gaarden Haukelands grund; det er en korsformet stenkirke
af gneisgranit med klæberstens dør- og vindusiudfatninger samt
hjørner, opført efter tegning af arkitekt Chr. Christie i 1890. Kirken
har 700 siddepladse. I vest er et firkantet taarn. Alterbordet
er af klæbersten. Paa alteret staar et høit marmorkrucifiks,
arbeidet af Ambrosia Tønnesen. Taarn og skib er bygget af
sten hentet fra et brud ovenfor Haukeland. Kirkens indre
udstyr er meget vakkert, og der er vinduer med glasmalerier. Ved
private gaver havde kirken faaet et vakkert udstyr.
De bergenske menigheder har fra 1825 sit særskilte styre i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
