Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE KIRKER.
45»
Beliggenheden af flere af de i det følgende nævnte kirker
kan sees pag. 362.
Mariakirken, som endnu er i brug, er før omtalt, pag. 440.
Nikolaikirken var af sten og laa paa «Nikuläskirkju
almin-ningr», omtrent ved det senere saakaldte Smedesmug (Srnesmaue),
som efter sin udvidelse igjen har faaet det gamle navn. Kirken
nævnes først 1160, da Gregorius Dagssøn tyede did under et
opløb. Taarnet nævnes 1227. Den nævnes 1475 og stod som
ruin før 1570. Sandsynlig er den brændt 1476.
I kirkens taarn holdtes efter byloven brandvagt.
Maaske stod det Nikolausgilde, der nævnes i en retterbod
af 1295, som et af de tre gilder, der fremdeles skulde tillades i
Bergen, i forbindelse med denne kirke. De to andre var
Maria-og Jatmundsgildet.
Efter Edvardsen blev dens stene anvendt til opførelse af
kjældere under flere huse, og endnu fandtes flere udhugne billeder
fra denne kirke ca. 1674.
Kirkens tomt blev udgravet 1895 og laa paa en terrasse
eller hylde og strakte sig henimod Nikolaialmenning, og nedenfor
og i flugt med Forstandersmuget.
Columbæ kirkja kaldtes sædvanlig Steinkirkja. Den laa noget
indenfor Nikolaikirken og nævnes i et testamente 1305-—1320
under navn af Columbakirken.
Den nævnes under navn af Steinkirkja først i beretningen
om Jon Kutizas overfald 1181 og derefter 1185, da byens
sysselmand Aaskell Ruza eller Kuzsa ved kuvlungernes overfald tog
sin tilflugt til dens taarn; samtidig omtales dens krucifiks over
alteret, der, da kuvlungerne trængte ind i kirken, svedede
saaledes, at det dryppede ned paa alteret.
Kirken er formodentlig brændt i det 15de aarhundrede,
maaske 1476, og er senere ikke istandsat. Altsaa allerede før
reformationen ophørt at benyttes som kirke.
Kirken var viet den irske apostel Columba, som forkyndte
kristendommen i Skotland, og det er muligt, at kirken er bygget
under en af de konger, som havde forbindelse med Skotland,
Magnus Barfod (1093—1103) eller Harald Gille (1130—1136).
Da den kaldtes Stenkirken, synes den at være ældre end de
andre stenkirker, Nikolaikirken, der nævnes 1160, og
Mariakirken 1181.
St. Martins kirke og kirkegaard, Marteinskirkja, laa nordenfor
Autaalmenningen og var af sten. Den omtales først i Bergens
bylov 1274 og brændte 1413 og 1623, sidste gang 1702.
Det siges i Bergens fundats, at de tyske tilegnede sig dten
omkring 1528 og uddrev de norske præster; den var før reforma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
