Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE KIRKER.
45»
Audfinn forbud mod pilgrimsfarter til hendes rettersted Tyske
kilder og efterreformatoriske fortegnelser omtaler en St. Margaretha
kirke paa Nordnes; men i Audfinns skrivelse staar den ikke
udtrykkelig nævnt, og det er meget rimeligt, at der endda ikke
var bygget nogen kirke her dengang.
En tysk liste fra 1378 og de ltibeckske bergenfareres
testamenter nævner kirken. Men før en St. Margareta kirke paa
Nordnes nævnes, er paa et sted en kirke indviet til St. Fabianus
og Sebastianus, de hellige martyrer, i 1365. Denne kirke er
ellers ubekjendt. I testamente af 1372 og fortegnelse af 1378
nævnes St. Margareta. Saa atter omtales kun kirken paa Nordnes
i 3 testamenter fra mellem 1399 og 1447, og derefter St.
Marga-rete up Nordnes, ligeledes 3 gange, den sidste gang i 1515.
Kirken har været af træ og har vistnok ligget temmelig
langt ude paa Nordnes, der hvor i 1645 og 1646 blev nedlagt
skandser, omtrent ved Katten eller nordøstlig ved begyndelsen
af Nordnesparken.
St. Gjertruds kirke nævnes i et testamente fra aar 1517
efter St. Catharina og St. Jørgen. St. Gertrud kan have ligget
inde i Marken. Den har sikkert været af træ. Ved
reformationen er den forladt og forfaldt.
Matthæi kirke nævnes af Kraft uden nogen hjemmel og
findes ikke i nogen kirkefortegnelse.
Albanuskirken, som angives at have ligget ved bageriet paa
Øvregaten, omtales ikke i middelalderske kilder, men nævnes i
Bergens fundats.
St. Michaelis eller St. Jacobs kirke. I kirkefortegnelser
nævnes St. Jacobs kirker i Bergen. Et «kapel paa Jerusalem» er
ogsaa kaldt St. Jacobs. Jerusalem kaldes det sted, hvor St.
Jakobs eller St. Michaels gravkapel blev lagt. Kapellet forfaldt
efterhaanden og blev tilsidst nedrevet, sandsynligvis i slutningen
af det 18de aarhundrede. Kirkegaarden, Markekirkegaarden, gik
over til almindelig brug, og et stykke var afsat til gravsted for
Aarstad menighed, som sognede til Hospitalskirken.
I 1874 blev Møllendal kirkegaard indviet 7de september, og
begravelserne ophørte her, skjønt den gamle kirkegaard endnu
benyttes ved enkelte leiligheder.
I 1497 gav biskopen i Bergen, Hans Teiste, en tomt ved
Nonnesetr kloster, paa et sted, kaldt Jerusalem, til de tyske
haandværkere for skydning efter papegøien. Stedet, heder det,
laa paa den slette vold hos Jerusalem. Jerusalems kapel har
ligget paa St. Jakobs kirkegaard eller Markekirkegaarden, eller
sikkert i hvert fald nær landeveien, som førte sydover. Det er
rimeligt, at stedet har faaet sit navn, fordi processionerne drog
herfra forbi de forskjellige lidelsesstationer op til Caivaria (Kai-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
