Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
BEHGENS BY.
hundrede. 1 det 13de aarhundrede forøgedes klostrenes antal og
indflydelse i høi grad ved tiggermunkene, dominikanerne og
franciskanerne. Det eneste johannitterhospital i Norge, klostret
paa Værne, er neppe ældre end fra sidste halvdel af 13de
aarhundrede. Endnu yngre er birgittinernes orden samt
antons-munkenes bosættelse i Norge. De sidste eiede maaske ikke noget
kloster her før i begyndelsen af det 16de aarhundrede.
Disse munkeordener havde forskjellige opgaver og regler.
Benediktinernes orden er gammel, stiftet af Benedikt, greve af
Xursia, født 480, død 543. Han indførte monarkisk
regjerings-form i klostrene og har fortjenesten af at have foreskrevet munkene
hensigtsmæssige sysler. Foruden bønner, sange og bodsøvelser blev
havedyrkning, agerbrug og mekaniske haandværk samt
videnskabelige sysler og afskrivning ordenspligt, og herved gavnede
han meget. Ved disse forskrifter blev benediktinerklostrene
efterhaanden kulturens vugge. Forskrifterne om mad og drikke var
fornuftige; vin var ikke forbudt, og klædedragten skulde rette
sig efter klimaet. Paa selvpinsler lagde han ingen
synderlig vægt.
I Norge var ordenens dragt sort, hvilken farve var den
almindelige i senere tider. Selje kloster, der hørte til denne orden,
kaldtes udtrykkelig svartmünkaklaustr.
Augustinerne bærer navn efter kirkefader Augustin, død 430.
Som biskop i Hippo i Afrika overtalte han præsterne ved sin
hovedkirke til at flytte sammen med ham i en fælles bolig, hvor
de skulde gaa til fælles bord.
Disse samfund flk navnet collegia, og kirkerne kaldtes
kollegiatkirker. Canonici (kanniker) kaldtes de geistlige, der førte
et saadant liv. Den egentlige stifter af de regulære kannikers
orden er Chrodegand, biskop af Metz, som i slutningen af 8de
aarhundrede forsøgte at sætte en dæmning mod kleresiets
usædelighed ved at bevæge sine underordnede geistlige til at føre et
slags klosterligt liv i en fælles bolig med ens levemaade og
andagtsøvelser. Skjønt oprindelig bundne til munkeløfterne
slappedes afhængighedsforholdet til biskopen. Kannikerne dannede
et domkapitel, der lidt efter lidt tilrev sig andel i kirkens gods
og dets bestyrelse, de blev fritagne fra forbudet mod at besidde
personlig eiendom og flk ret til af egen midte at vælge stiftets
biskop. Derved blev der ved domkirkerne mægtige og
indbringende embeder. Men for slige præster passede klosterlivet ikke.
Der blev paa den maade to slags kanniker, de regulære
kanniker, der var bundne til sit munkeløfte, og de sekulære
eller verdslige kanniker, som var fritagne derfor. Disse sidste
er saaledes ikke munke.
Regelen for augustinermunkene bekræftedes i 1063.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
