Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
469
det 13de aarhundrede. Ved brev af 12te juni 1289 underrettede
derimod abbeden af Prémontré samtlige undergivne om, at paven
havde tilladt ordenens abbeder paa reiser og besøg hos
slægtninge at nyde, hvad man satte for dem.
Tausheden skulde strengt overholdes. Straffene var mange
og strenge samt inddelt i 5 klasser, og ingen benaadning
var tilladt.
De brugelige straffe var: knæfald, afbigt, fasten paa vand
og brød, piskning, nederste sæde, fængsel, indespærring paa vand
og brød eller i lænker, samt livsvarigt fængsel.
Paa et generalkapitel 1290 blev ordensregelen reformeret, og
abbeden af Bekkaskog i Skaane, som havde været tilstede ved
dette møde, overdroges ved fuldmagt af 26de oktober s. a. at
indføre reformen i sit eget kloster og i de norske klostre.
Regelens strenghed vakte almuens interesse for ordenen;
hermed fulgte gaver, forrettigheder og allehaande begunstigelser, og
klostrene tiltog i antal og rigdom.
Præmonstratenserne havde ingen klostre i Bergen, men der
var kloster for dem ’i Tønsberg.
Franciskanernes orden stiftedes i den hensigt at reformere
munkevæsenet. Den almindelige tiltagende usædelighed blandt
de klostergeistlige syntes i begyndelsen af det 13de aarhundrede
at true det hele munkevæsen med opløsning. Men samtidig
stiftedes munkeordener med grundsætninger, der skulde stoppe
den almindelige fordærvelse. Ikke uden grund søgte man ondets
rod i klostrenes rigdomme, og ved at forandre armodspligten til
betleri mente man at hindre fordærvelsen. Disse tiggermunke
udbredte sig over hele den katholske verden, den magt, de
udviklede, og den endrægtighed, hvormed de anvendte denne i
pavemagtens interesse, har givet disse ordener stor betydning.
I Norge havde de flere klostre end de øvrige ordener. Ordenen
er stiftet af Johan Bernardoni, født i Assisi i Umbrien i Italien
i 1182. Fra en handelsreise til Frankrige vendte Johan saa
forfransket tilbage, at hans landsmænd kaldte ham signor Francese,
Franciscus, et navn han siden beholdt. Hans gavmildhed bragte
ham endog til at stjæle fra faderen for at give de trængende.
Efter en farlig sygdom troede han sig kaldet til bodsprædikant,
tilbragte sin tid paa ensomme steder, i huler og gravhvælv, gav
bort sin dragt, og gik i en tiggers laser. Han søgte kun omgang
med tiggere og dagdrivere, og drog omkring for at samle
penge-bidrag til den siden saa berømte St. Damians kirke i hans
fødeby. Hans uegennyttige opofrelser og sværmeriske taler og
hans kyniske levemaade vakte menigmands opmærksomhed.
Abbeden af Subazzo ved Assisi overlod ham den lille kirke
Portiuncula, den snart vidtberømte franciskaner-moderkirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
