Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
473
Dronning Margrete og Erik af Pommern tog sig meget ivrig
af birgittinerne. Men rygter om begge kjøns ulovlige omgang i
klostret udbredtes, og klager indløb til Rom. I 1422 befalede pave
Martin V, at konventerne skulde skilles ad. Det lykkedes
imidlertid Vadstena gjennem kong Eriks, dronningens og alle tre
rigers biskopers forbønner at faa dette bud tilbagekaldt, medens
man paa et generalkapitel i Marienvold 1425 paany indskjærpede
bestemmelserne om, at nonner og munke ikke ved nogen
leilighed maatte komme i berørelse; men 3 aar derefter blev dette
kapitels beslutninger atter ophævede. Det farligste angreb maatte
ordenen udholde paa kirkemødet i Basel, hvortil abbedissen i
Vadstena indstevnedes 1433 for at forsvare St. Birgittas
aaben-barelser. Kong Erik og alle tre rigers biskoper sendte i 1434 et
bønskrift til de i Basel forsamlede fædre, om at tilbagekalde de
beslutninger mod ordenen, som allerede kunde være fattede.
Det lykkedes ved dette bønskrift at faa bekræftet alt det
sludder, som kaldtes Birgittas aabenbarelser, som kanoniske i
den romersk-katholske kirke.
Allerede ved midten af det 15de aarhundrede var det forbi
med ordenens anseelse blandt folket.
I Norge havde birgittinerne, ligesom i Sverige, kun et kloster,
nemlig Munkeliv i Bergen, der mellem aarene 1421 og 1434
omdannedes fra et benediktiner- til et birgittinerkloster.
Antonsbrødre eller kanniker af St. Anton af Viennes orden
stiftedes oprindelig paa grundlag af troen paa den lægende evne hos
en helgens ben.
Fra det Ilte aarhundrede omtales en sygdom, som man
kaldte den hellige eller helvedes ild (ignis sårer, infernalis), ogsaa
St. Antons ild, der var dødelig eller medførte i det mindste tab
af det angrebne lem. Den hellige eneboer Antonius’s ben i
kirken i Vienne nærved Grenoble i Dauphiné antoges alene at kunne
helbrede sygdommen.
Urban II bekræftede paa kirkemødet i Clermont 1096 ordenen,
der bar sort dragt og et blaat halvkors paa venstre bryst. 1218
gik disse Antonsbrødre over til at danne en munkeorden.
De drev om under paaskud af at helbrede for helvedesilden.
Midlet var fremdeles den hellige Antonius’s ben, hvoraf enhver
tiggermunk havde et stykke med sig; de afpressede folk store
gaver ved at true de uvillige med sygdommen.
Antonsbrødrene fulgte efter cistercienserinderne i Nonnesetr
i Bergen, men de havde samme skjæbne som disse, at blive
udjagede, da de førte et uregelmæssigt liv.
Munkeliv kloster med Michaels kirke (Mikjalsklaustr ä Nordnesi,
Monasterium sancti Michaelis Bergis) blev, som før omtalt, stiftet
under Øistein Magnussøn omkring 1107 til 1110. I ordstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
