Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
477
til en art geistlig trøst af landsmænd. De vilde trods sit syndige
liv sikre sig, at det ikke gik dem for galt, og i dette øiemed
betænkte de ofte kirker og klostre i sine testamenter.
Tyskerne var trængt ind i de norske klostre, og tyske
tiggermunke streifede om i de norske bygder.
Kong Erik af Pommern og dronning Philippa tog sig ivrig
af Birgittinerordenen, og stræbte at forplante den fra Vadstena
til Danmark og Norge; men dertil behøvedes penge.
Stein stod i forbindelse med dronning Margrete. I 1408
havde han skaffet klostret et beskyttelsesbrev fra kong Erik, og
i den følgende tid optraadte han som en meget energisk bestyrer
og forsvarer af klostrets gods. Hans arbeide havde dog ikke til
hensigt at gavne den gamle Benediktinerorden. Han vilde
omdanne Munkeliv til et kloster for den svenske Birgittinerorden.
Derfor søgte han at formindske munkenes antal saa meget som
muligt. Han besatte ikke pladsene efter dødsfald, og det
paa-stodes, at han med vold drev munke bort fra Munkeliv.
Kongehuset begunstigede den nye orden, i hvis søsterkreds
dronning Margrete og derefter ogsaa dronning Philippa selv lod
sig optage; de interesserede sig for, at nye birgittinerklostre
skulde anlægges i Danmark, Norge og udlandet. Men Birgittas
klosterregel med baade brødre og søstre krævede store midler.
Allerede i 1412 kom birgittinere til Bergen for at se paa
leiligheden, og nogle af dem blev der igjen. Et kloster kunde
ikke uden pavens udtrykkelige samtykke overgaa fra en
munkeorden til en anden.
Men paa den tid var der tre paver, og de nordiske riger
hørte under den berygtede pave Johan XXIII, som tvungen af
keiser Sigismund maatte tillyse et stort kirkemøde i Kostnitz.
Abbed Stein sendtes did som afsending fra Norges konge
og Linköpings biskop, i hvis stift Vadstena kloster laa.
Stein fremsatte forslag om sit klosters overgang til
birgittinerne, men det vides ikke, om konciliet tog sagen under
behandling. Birgittinerne havde og mange modstandere, der ikke
uden føie fandt indretningen med forenede munke- og
nonneklostre uheldig. Stein flk paa denne reise ikke udrettet, hvad
han vilde. Kirken flk omsider i Martin V en af alle
erkjendt pave.
Som grund til at ophæve det kloster, hvis interesse han
skulde varetage, anfører abbed Stein i Munkeliv: «Det er ikke
uden dyb sorg og alvorlig bekymring, at vi tydelig har mærket,
at alle St. Benedikts klostre, især her i Norge og i Sverige, lades
saagodtsom øde, og at mange af dem allerede ved prælaternes
voldsomme indtrængen er besatte af sekulære præster. Vi har
og bragt i erfaring, at folkets omhu for at hjælpe paa vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
