Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
491
til klostret og husene paa Bergenhus, de geistliges rettigheder
og munkenes forpligtelser.
En pavebulle af 1326 tillod prædikebrødrene i Norge, uanseet
ordensreglerne, naar de opholdt sig udenfor sine konventer, at
spise kjød paa de dage, andre katholiker gjorde det. Grunden
dertil var den daarlige kost, de fik, bl. a. barkebrød.
Kirken var af træ og taarnet opført omtrent 1390; men
prioren Halvar, der døde 1508, opførte en ny kirke af sten med
store stenkjældere. Edvardsen bemærker, at denne kirke var
den sidste af sten, som blev bygget i Bergen, men ogsaa den
første, som blev ødelagt.
I 1524 holdt rigsraadet sine møder her, hvorved de opsagde
Kristian II lydighed og valgte Fredrik I til konge.
Den sidste prior, Jens Mortenssøn, skal, efter et almindeligt
rygte, selv have sat ild paa klostret 1528 efter aftale med
Vincents Lunge. Disse to blev, heder det, enige om at dele klostrets
kostbarheder, og da det var skeet, fik prioren bygningerne
antændt for at skjule plyndringen.
Der er en fortegnelse fra ca. 1530 over de kostbarheder, som
prior Jens tog, og som viser, hvilke prydelser selv et mindre
kloster som dette havde.
«En guldkalk af nobelguld, 8 kalke, forgyldte uden og inden,
et Mariabillede af sølv, et forgyldt reliqviarium, gjort som en
monstrans, et krucifix beslaaet med sølv; det forgyldte billede
paa korset veiede 7 bismerpund 4 lod, korset selv var 3 alen
langt; 3 kors af sølv, det ene forgyldt; et røgelsekar af sølv;
50 lod sølv, som tilhørte Katharina de Senis. Det tog prior Jens
førend klostret brændte, og sagde til os (munkene?), at klostret
var ham saameget skyldig.»
Klostrets grund blev indlemmet i Bergenhus fæstning.
I tyske testamenter betænkes klostret ofte. I 1397
forbandtes St. Catharina og Dorothea gilde med klostret, fra 1406
Hellig Legems gilde, og en enkelt gang, 1428, St. Olavs gilde.
I hele 100 testamenter omtales klostret, og særlig de dermed
forbundne broderskaber. Disse testamenter viser, at tyskerne var
trængt ind hos dominikanerne eller sortemunkene.
Franciskanerklostret, Minoriterklostret, inn til bræöra i Vagsbotni,
Olavskirkm i Vaagsbotn.
Bergens nuværende Domkirke var, som før omtalt,
mino-riternes klosterkirke i Bergen, og deres kloster laa syd for
kirken omtrent paa den nuværende kathedralskoles tomt.
Klostret var helliget St. Olav, og kirken kaldtes Olavskirken
i Vaagsbotn til forskjel fra Olavs kirke paa Bakkerne, og maaske
fra prædikebrødrenes klosterkirke.
Dets munke kaldtes gjerne blot barfodbrødre (berfættrbræör),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
