- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
550

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

550

BEHGENS BY.

aarhundrede i kirken, skolen, i det politiske liv og i literaturen.
Han havde undervist Claus Fasting, Peter Harboe Frimann og
Martin Wahl; den sidste, han dimitterte, var Welhaven.

Da mod slutningen af det 18de aarhundrede ønske om et
norsk universitet gjorde sig gjældende, tillod regjeringen den
27de februar 1796, at eksamen artium kunde tages ved de norske
kathedralskolen

Studenterne kunde saaledes efter skolegangen vedblive at
opholde sig i fødelandet; men de norske studenter maatte
alligevel til Kjøbenhavn under forberedelsen til embedseksamen.

Arentz var polyhistor i stor stil. Hans studier omfattede
theologi, den klassiske filologi, hebraisk, historie, filosofi,
mathematik, astronomi og fysik.

En reform i skolevæsenet foregik i 1806, idet der den 22de
marts 1805 kom en ny lov om eksamen artium, hvorved de
norske skoler mistede retten til at holde denne eksamen.

Ved skolereformen af 1806 ophørte de lærde skoler at være
først og fremst præsteskoler. Eleverne skulde nu betale
skolepenge, medens de før ikke havde betalt nogen, og tildels fik
klæder og penge paa skolen. Titelen «hører» ombyttedes med
adjunkt, og der blev oprettet en høiere lønningsklasse, overlærere.
Disse overlærere og adjunkter var faglærere og havde hver
sine fag.

Ved forordning om de lærde skoler af 7de november 1809
gaves de regler, hvorefter det høiere skolevæsen herefter skulde
indrettes. Skolen blev ved reformen selvstændig, og den gamle
afhængighed af kirken ophørte.

Man gik heller ikke længer ud fra, at enhver elev var et
præsteemne. Ved siden af de lærde sprog optoges derfor ogsaa
modersmaalets grammatik og skriftlige behandling, fransk og tysk
(tildels ogsaa engelsk), arithmetik, geometri, naturhistorie, tegning.
Man begyndte at drøfte gymnastik som skolefag, og i
Skole-annalerne i 1806 omtales som skolenyt, at kathedralskolen i
Kristiania havde anskaffet nogle gymnastikapparater paa
legepladsen.

Eleverne skulde ikke som hidtil sidde alle i et og samme
rum, men hver klasse fik sit særskilte værelse.

Der fordredes mere af læreren end før. Det præg af
fattigdom, som hvilede over skolen, derved at latinskolegutterne sang
for penge ved begravelser, ophørte, og sangopvartningen gik over
til fattigskolernes elever og lærere.

Den skolebygning, som var opført efter branden i 1702,
indeholdt en noksaa stor læsestue for mesterlektien og en
rummelig sal, hvor alle de 4 lavere klasser holdt til. Den blev nu
af-delt, saa at hver klasse paa en maade havde sit værelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free