- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
553

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOLER.

553

Sagens indholdsrige «Bergens beskrivelse» udgav han i 1824
sammen med Herman Foss. Et udvalg af Claus Fastings skrifter
med dennes biografi er udgivet af Sagen, og videre har han
skrevet mangfoldige kantater, prologer og sange ved festlige
anledninger i Bergen i hans tid; hans sidste festdigt blev en sang
ved Tanks skoles indvielse 1850, netop 50 aar efter hans første
digt. Hans morsomme drikkevise «Diogenes vranten og stolt»
hævder endnu sin plads i visebøgerne.

73 aar gammel søgte Sagen afsked i 1850. Han modtog
fra Kristiania en af Welhaven forfattet adresse, hvori fordums
disciple takker ham. I den lange række af underskrifter
findes en stor mængde velkjendte navne. Han døde 16de
juni 1850.

Da rektor Arentz var død i 1825 i en alder af 89 aar, fik
kathedralskolen en dygtig og ung rektor i Hans Holmboe, født
8de oktober 1798 paa gaarden Ervik i Trondenes. Hans fader
var foged Jens Holmboe, som havde koloniseret Bardo og
Maals-elvdalen i Tromsø amt med bønder fra Oplandene.

Hans Holmboe blev i 1824 lærer paa Kongsberg og tiltrak
sig allerede der opmærksomhed ved sin dygtighed. I det følgende
aar blev han konstitueret som rektor, skjønt han endnu var
student. Han var en livlig og for sin skolegjerning nidkjær
mand. I 1829, efter at han havde taget filologisk eksamen, blev
Holmboe udnævnt til rektor.

I Ärentz’s senere aar var skolen, som nævnt, kommen i
uorden. Flere lærere læste halve eller trekvart timer. Holmboe
raadede bod paa dette ved at sende en af skolegutterne som bud
for at hente vedkommende lærer. Budet traf engang Sagen, der var
sent ude, paa veien, og Sagen ytrede da : «11, som en pil, aa sei,
at no e han i farvanne.»

En stor del af eleverne havde omtrent vænnet sig af med
at læse lekser, hvis de ellers nogeusinde havde brugt det.
Holmboe forstod at sætte sin vilje igjennem ved sin optræden,
der var human, men bestemt, saa han vandt baade elever og
lærere for sig.

Johannes Vilhelm Christian Steen, senere statsminister, født
1827 i Kristiania, var adjunkt ved denne skole i Holmboes tid
1850—54. Disciplin og undervisning gjorde fremskridt. Rektor
Holmboe var selv en fortræffelig lærer og overtog saa meget af
de vigtigste fag, som han formaaede.

Holmboe havde mange kommunale hverv. Ligefra
formand-skabslovens indførelse deltog han i kommunestyret og var ofte
byens ordfører. Han tog del i redaktionen af «Bergens
Stiftstidende», og var en tid dette blads eneredaktør. Allerede i 1833
repræsenterede han Bergen paa storthinget; senere mødte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free