Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
BERGENS BY.
sit bedste gods liggende der og endnu bestandig haaber engang
at faa Trondhjems len. Men vil I følge mit raad, saa reis til
Bergen; der er for nylig deres læge død, og de har for tiden
ingen, og der vil jeg rekommendere Eder til lensherren, hr. Oluf
Parsbjerg.» Sperling fulgte dette raad, fordi de i Bergen allerede
var vante til en medikus, og fordi der var to apotheker der.
Sperling tog bolig hos en af apothekerne, der ikke blot gav ham
kost og logi, men tillige løn, forat han skulde ordinere sine
recepter hos ham.
Otto Sperling har skrevet en autobiografi i den tid han sad
fast i Blaataarn, indviklet i Korfitz Ulfeldts sag. Hans nøiagtige
skildring af sit frieri og forlovelse i Bergen med enken efter Paul
Andersen, læge i Bergen fra 1626—28, er meget karakteristisk for
sin tid.
Stadsfysikus Johan Gottfrecl Erichsen, som gik af i 1671, fik
oprettet Bergens første sygehus og indredede et «anatomikammer»,
hvor han foretog dissektioner og underviste kirurger og jordmødre,
ligesom han arbeidede for brugen af fød sel stangen.
Den sidste udlænding, som var stadsfysikus i Bergen, tyskeren
Johan Andreas Vilhelm Buchner, var en ivrig talsmand for
indpodning af børnekopper som beskyttelsesmiddel mod sygdommen.
Dette er den saakaldte variolation eller indpodning af selve
børnekopperne, ikke at forveksle med vakcinationen, som senere
omtalt.
I 1796 var der for den hele by kun to læger.
Efter Sagen og Foss var der omkring 1820 9 læger i Bergen,
«men her er dog ingen ansatte distriktslæger for de mange fattige
lidende familier, hvilke enten maa skjøtte sig selv eller søge en
frivillig hjælp, om de kan faa den, og dette er da som oftest
for silde».
I 1831 stiftedes i Bergen landets første lægeforening.
I 1842 var der i Bergen 11 læger, hvoraf 5 militære.
Med loven af 16de mai 1860 om sundhedskommissioner
begynder arbeidet for den offentlige hygiene.
Da sundhedskommissionen i 1861 traadte i virksomhed, fik
bylægerne hver et distrikt af byen, hvorfor de ogsaa kaldes
«distriktslæger».
I 1860-aarene var der 15 læger, omkring 1870 20 og i 1885
30. I midten af 90-aarene tiltog antallet af læger raskt, i 1894
var der 46, i 1898 60 og i 1914 62.
Indtil 1874 var der i Bergen kun 2 tandlæger, i 1885 var
der 6, i 1895 11, i 1905 20 og i 1914 37 autoriserede
tandlæger samt en amerikansk tandlæge.
I 1912 blev der oprettet en kommunal poliklinik for
skolebørn med et budget paa ca. 15 000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
