Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
BERGENS BY.
Ved Nordnes sjøbad, som holdes aabent fra og med 18de
mai til og med 21de september, blev der i 1912 ialt taget henved
19 000 bad.
I Bnntelbo har der fra gammel tid været sjøbad og et
militært sjøbad.
Sundhedsvæsen, renhold og hygiene. Bergen har et
sundt klima. Det bjergfulde lænde med bebyggelse i forskjellige
høider giver fri luftveksling og let afløb. Der er nu rigelig
drikkevand og hyppig nedbør med stadig uro i luften, saa Bergen
burde være en meget sund by. Dødeligheden er, som omtalt, ikke
stor i de senere aar.
Allerede i 1861 udtaler stadsfysikus Heiberg: «Det
regnfulde veir virker i det hele ikke ugunstig paa
sundhedstilstanden ; mængden befinder sig særdeles vel i den fugtige luft. Men
østlige vinde med klar himmel medfører oftest større sygelighed.»
Stadsfysikus Lindholm mener, «at sygdomme vilde være flere
og dødeligheden større, om ikke sundhedsvæsenet i den stadige
nedbør havde en mægtig bundsforvandt.» Paastanden om, at
bergenserne trives bedst i regn veir, er derfor ikke uden grund.
Sundhedstilstanden har dog i tidligere tid været saa
som saa, og endnu er antallet af anmeldte epidemiske
sygdomme pr. 1 000 individer meget stort i Bergen. Folk bor
tildels trangt, og mange leiligheder mangler sol.
I ældre tider var det daarlig bevendt med byens sanitære
forhold, skriver Jens Gran. De almindelige regler for sundhedens
bevarelse iagttoges ikke ; der var liden legemlig bevægelse, man
drog ikke omsorg for frisk luft og badede lidet.
Den store mængde samt de mindre handlende, haandværkere og
bestillingsmænd benyttede sig sjelden af kyndig lægehjælp. De
mente, som mange endnu, at det var saa laget, naar nogen døde, eller
de havde bedre tro paa kvaksalvere og gamle kjærringer. For en
del spillede økonomiske hensyn ind. De faa læger, som
praktiserede i slutningen af det 18de aarhundrede, to eller tre, havde
kun et tarveligt udkomme.
Den forholdsvis livlige skibsfart i ældre tid gjorde, at
Bergen var mere udsat for epidemier end andre byer, og de
midler, man havde til at standse dem, var faa eller ingen.
I det 17de og 18de og et godt stykke ind i det 19de aarh.
stod det daarlig til med renholdet og renovationen i Bergen.
De offentlige kloaker var til midten af det 19de aarh. kun
nogle tørmurede render. Skyllevand fra husene gik ud i
rendestenene, hvis fald var ringe, saa de indeholdt en stinkende masse,
som sjelden blev ordentlig fjernet. I de større gater holdt dog
de fleste borgere sine gatestykker noksaa rene, og den sterke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
