Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
53
og børnekopper. Disse epidemier synes hver enkelt at have dræbt
omkring en tredjedel af byens befolkning.
Holberg skriver: «At pesten saa tit har grasseret i Bergen,
er ikke at tilskrive stadens lnft, men den commeree, man haver
med fremmede stæder, hvorfra pesten er bleven ført.»
I 1656 og 1657 var der en heftig koppeepidemi i Bergen, i
1749 døde der i Bergen 528, mest unge mennesker af
smaa-kopperne.
I aarene 1795 og 1796 blev Bergen hjemsøgt af en
voldsom koppeepidemi, der bragte stor sorg i mange familier, skriver
Jens Gran; desuden var sygdommen ledsaget af endel optøier
fra den lavere folkeklasses side, der af fordom og vankundighed
mistydede lægernes iver for at bringe vakcinationen i fuld
virksomhed.
Hertil er at bemærke, at man i 1795 og 1796 slet ikke
kjendte vakcinationen, der først blev opfundet af Jenner i
1796. Derimod søgte man i hin tid at beskytte sig mod
kopperne ved inokulation eller variolation, som er at anse som
vakcinationens forløber. Man indpodede i huden paa friske
personer, særlig paa børn, koppematerie fra et koppesygt menneske,
idet man derved frembragte en kunstig og i regelen mildere
koppesygdom hos det podede individ. Nogle børn døde som
følge af denne inokulation. Denne fortvilede methode vidner om
koppernes forfærdelige herjinger, som gjorde, at man speidede
iefter alle mulige udveie for at forebygge sygdommen.
At der kom optøier i anledning af denne inokulation, kan
kke tilskrives fordom eller vankundighed, men folk havde sikker
erfaring for, at nogle børn døde av de kopper, som var sat
paa dem.
Allerede i 1765, da der kom kopper til Bergen, lod
stiftamtmand Cicignon indkalde en i nærheden af byen boende præst
Lund, og han inokulerede 40 til 50, «deraf kun 2 døde». Senere
blev der ved flere Ieiligheder foretaget inokulation i Bergen,
saaledes af stadsfysikus Johan Buchner (1730—1815), der tidligere
havde været en modstander af inokulationen.
Ved en forordning af 3dje april 1810 blev inokulationen
forbudt, men det blev paalagt læger at foretage vakcination.
I 1796 foretog Jenner den første vakcination. Han paaviste,
at de naturlige kopper fra juret af en ko, de saakaldte kokopper,
er en sygdom af samme art som menneskekopper, og at koens
koppestof beskytter mod menneskets koppesmitte, og at koens
kopper er ufarlige og uskyldige i sine virkninger.
Vakcinationen synes i Norge først anvendt i 1801 af skibskirurg
M. A. Tulstrup i Kristiania, og landfysikus i Stavanger dr. Hans
Munk virkede fra 1802 for udbredelsen af vakcinationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
