- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
66

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66 BERGENS BY.

belægget saa lidet, at hver syg kunde faa sit værelse. Til 1865
fik de 4 skilling om dagen, og da blev det forhøiet til 6 skilling;
men det blev forbudt de syge at anmode forbigaaende om at
lægge gaver i deres bøsser. Deres handel med husflidsarbeide
paa Torvet blev forbudt i 1891. St. Jørgens hospital blev,
efterhaanden som de syges antal tog af og indtægterne af
jordegods steg, velhavende. Hospitalet eiede i 1851 242 448 kr., i
1861 357 476 kr., i 1871 486 916 kr., i 1881 621 869 kr., U891
760 943 kr. og i 1900 1 116 000, hvoraf henved 700 09,0 kr.
alene af jordegodsfondet. »s

De spedalskes antal blev saa lidet, at de kunde faa plads i
statens asyler. Det blev da bragt paa bane, at disse penge
burde anvendes til nytte for de tuberkuløse, hvis antal er meget
stort. Overlæge Klaus Hanssen arbeidede fra 1892 med dette
maal for øie. Nogle mente, at pengene ikke kunde bruges til
andre, saalænge der fandtes spedalske i landet. Ved kgl. resi.
af 8de september 1896 bestemtes, at St. Jørgens hospitals
stiftelse i Bergen efterhaanden skulde omdannes fra et hospital for
fattige spedalske fra Bergens stift til et hospital for fattige
tæringssyge fra samme stift; dog skulde de spedalske, som var
optagne i hospitalet forpleies der, indtil sin død. Hospitalets
karakter af en selvstændig, ved egne midler virkende stiftelse
skulde bevares.

St. Jørgens hospitals bygninger kunde ikke benyttes til
tæringshospital. Der kjøbtes grund i Lyster i Sogn; og i 1902
var Lyster sanatorium for tuberkuløse færdigbygget for St.
Jørgens hospitals midler. Sanatoriet i Lyster ligger ca. 440 m. o. h.,
ikke 440 fod (140 m.), som i Beskrivelsen af Nordre Bergenhus II,
pag. 45, angivet.

I 1895 var der kun 59 spedalske paa St. Jørgens hospital,
og de to sidste spedalske optoges i 1896. Ved udgangen af
1913 var der kun 20 lemmer igjen. De fleste af lemmerne er
meget gamle folk og har det nu godt, bedre end andre syge kan
man gjerne sige. Dagpengene er stadig blit forøget og er fra
sommeren 1913 80 øre.

Sindssygeasyler. De sindssyge blev i ældre tid betragtede
som besatte, og de blev ilde behandlet, bundet og indestængt,
ofte i kjældere og loftsrum eller i daarekister eller dollhuse.
Lægen Herman Wedel Major, født i 1818, død 1854, virkede
med held for en bedre behandling af de sindssyge, og han har
en væsentlig del i de arbeider, som forberedte loven af 17de
august 1848 om sindssyges behandling og forpleining, som var
det store fremskridt her i landet paa dette omraade. I samme
aar, 1848, gaves bevilgning til Gaustad sindssygeasyl.

Allerede i 1762 blev en daarekiste eller et dollhus bygget i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free