Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
73
hed, hvilke egenskaber man almindelig har antaget som en naturlig
begavelse.
Gran mener derimod, at disse egenskaber er hentet fra
opdragelsen paa gaten, at det er der, de er voksede frem og har
udviklet sig til, hvad de er blevet.
«1 en ikke langt bortfjernet fortid var det en sædvane i
Bergen, at børnene, næsten lige fra vuggen, dreves ud paa gaden.
Her levede og her tumlede de sig næsten uden opsyn mellem et
vildt og raat kameratskab, blandede sig i den store travle
vrimmel med alle slags mennesker, under mange forskjellige forholde.
Her kom de at være vidne til, og til slutning ogsaa deltagere i
flere af de foreteelser baade af løier og af alvor, samt af galne
streger, som kom til syne hos det store publikum. Gaden blev
en slags opdragelsesanstalt næsten for hele byens børneverden,
uden at være ledsaget med nogen tugt. De lystige og kaade
scener, som der kunde forefalde, toges til indtægt og udviklede
sig senere hos de unge i flere tildels farlige retninger.
Naar de da endelig forlode baade gadelivet og skolen, og
begyndte deres alvorlige livsgjerning, saa viste straks flere sig
som lystige og tildels vittige fyre med sands for det komiske,
som hovedsagelig, efter min erfaring, var indhentet fra gaden ...»
«Naar jeg saaledes har tillagt vort gadeliv en saa stor andel
i det livlige og kvikke væsen hos vore unge brødre, som de skal
have tilvendet sig, saa maa jeg paa den anden side samtidig
ytre mig derhen, at det ogsaa er fra den samme kilde, at flere
af dem have hentet den utidige drengekaadhed, uforskammede
dristighed og det ungdommelige overmod, der saa ofte aabenbarer
sig, og som gjør et høist uhyggeligt indtryk.»
Gran omtaler videre, «at han har havt mange tjenere i sit
husvæsen, komne fra deres hjembygder, almindelig timide,
beskedne, tilbageholdende og ædruelig i aanden; men inden kort
tid, efterat de har været her og har havt stadigt samkvem med
vor folkeklasse, og fremforalt mødt frem paa tjenestepigernes børs
paa vort berømte fisketorv, havde mængden af dem vor faste
folkestoks væsen, kvikhed, livlighed, ikke at forglemme deres
ufor-skammenhed og dristighed, og viste sig saaledes i det hele som
et paa gaden opvokset fuldblods bergensbarn, hvorfra den fineste
iagttager ikke kunde skjelne dem.»
Der er sikkert megen sandhed i disse bemærkninger, skjønt
det er ikke godt at vide, om humor og veltalenhed er en
naturens gave eller er en frugt af opdragelsen eller begge dele. Men
Bergen har havt en stor evne til at optage i sig og assimilere
indflyttere af arbejdsklassen. Det velstaaende borgerskab er
nok-saa eksklusivt og holder gjerne paa sine egne bysbørn, men ogsaa
det synes at have samme evne til at optage i sig de fremmede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
