Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
BERGENS BY.
«sneker confecht» til almuen. «Da de komme til Erik
Rosen-krantzis gaard, ginge de til bords og flnge madt, ther vore otte
rætter, och udredde fra Anna Trons, Skottefroen, henne paa
Spansk, som er, at hun hafde en guldkæde kring pannen och
offuen for it halsbaand, full aff eddel steene och en perlekrantz
och perlefier udi, en rød damaskis kiortell.»
Den skottefrue, som pyntede Brynhilda, var Anna Rustung,
som havde været Bothwells gamle kjæreste eller hustru (se bind I,
pag. 243).
Den følgende dag var «bruden udi en brun fløyels kiortell,
och herlig udstaffered med en krone och mange guldkæder kring
halsen, skuldrene och om albugen, hafde hun guldkæder hængende
ned mod jorden, och hennis haar udslagit».
Den næste dag var der et stort gjæstebud, hvor der var
mange fornemme herrer og damer tilstede. «Vankede der vin
oc øl nog och forligtis de alle vel.»
Paa Absalon Pederssøns tid blev, som før omtalt, religiøse
skuespil opført ved latinskolen i Bergen.
Hvor gammel den bergenske folketype er, kan neppe siges
med sikkerhed.
Holberg skriver, at Bergens indbyggere var en samling af
alle nationer, som i talemaader, skik og sæder adskilte sig meget
fra andre norske. Og der var ingen nation, som de mere havde
efterlignet i sprog, tarvelighed og arbeidsomhed end den
hollandske.
Han omtaler, hvorledes man ved at ro over Vaagen i nogle
minutter ligesom ser sig bragt fra et land til et andet; «thi,
saasnart man kommer fra staden til Kontoret, finder man andre folk,
andre sæder og hører et andet sprog».
Det bør erindres, at Holberg forlod Bergen i 1704 i en alder
af 20 aar, og han skrev Bergens beskrivelse i 1737 eller 33 aar
senere, saa hans skildring af byens befolkning er fra aarene før
1704. Da var vistnok ikke den bergenske befolkning helt
sammensmeltet; men livet i Bergen, saaledes som Holberg skildrer
det, har saa mange træk, der minder om Bergen i det 19de
aarhundrede, at der vistnok paa hans tid har været en bergensk
type. Han skildrer gutterne paa gaden, som de var til ned i vor
tid, og tilføier: «At ellers ungdommen her er saa levende,
foraarsages deraf, at mange halvvoksne drenge have været paa
fremmede stæder, sær udi England og Holland, hvor de frie
levemaader ere.»
«I min skolegang,» fortæller Holberg, «var det ikke rart at
se et kirkesogns ungdom at føre krig med et andet, i lige maade
at den hele latinskole har bevæbnet sig nu mod garpegeseller og
junger paa Bryggen, nu mod styrmandsskolen. Saaledes var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
