Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EMBEDSMÆND, BESTILLINGSMÆND OG FORSKJ. INSTITUTIONER. 115
kvindelige forbrydere fra Bergen stift og Stavanger amt. I 1886
blev Bergens tugthus nedlagt og fangerne derfra fordelt mellem
Trondhjems tugthus (mandsfanger) og Kristianias (kvindefanger).
De gamle bygninger, som er fra sidste halvdel af det 17de
aarhundrede, blev kjøbt af Bergens kommune og anvendes til folkeskole.
Bergens tvangsarbeidsanstalt. Fattigloven af 1845 bemyndigede"
kommunerne til at oprette tvangsarbeidsanstalter, i hvilke betlere
kunde inddømmes og løsgjængere endog indsættes af politiet
uden dom. Bergens kommune havde før loven af 1845 skaffet
plads for individer af denne art i en af kommunen i 1814 kjøbt
eiendom, Allehelgensgate nr. 3. Denne bygning blev til 1835
benyttet af fattigvæsenet til arbeidsvirksomhed for arbeidsløse.
Fra 1841 blev bygningen anvendt som tvangsarbeidsanstalt.
Som tvangsarbeidsanstalt blev indretningen nedlagt i 1913, idet
driften af saadanne anstalter for fremtiden er paalagt staten.
Byens ingeniørarbeider.
Før 1850-aarene var ordningen af byens tekniske arbeider
meget simpel. Kommunen stelte ikke med kloakerne, og der var
ingen vandledning. Der var i kommunen ingen bestillingsmand
med teknisk uddannelse, og politimesteren havde at føre tilsyn
med brolægning og veiene. En hel del af de tekniske arbeider,
som nu er overtaget af kommunen, paalaa det grundeierne at
udføre. Stadsingeniør J. O. Ingstads beskrivelse er benyttet i det
følgende.
Grundeierne skulde vedligeholde det meste af byens gater,
fortaug, veiter og rendestene samt forskjellige bolværk og trapper
mod Vaagen. De sørgede for den private renovation og gaternes
renhold. De maatte selv skaffe sig vand til husbrug og holdt
forskjellige halvoffentlige poster og brønde. De fleste lygter i
gåterne var private. Grundeierne skulde bekoste brolægning foran
sine eiendomme, et belte paa 6 alens bredde.
Byen havde en del arbeider at udføre der, hvor den var
grundeier, ligesom der desuden paahvilede den andre pligter,
saaledes at vedligeholde vandrender ved Bispegaarden, 20
offentlige brønde, 5 offentlige aftræder, brygger, trapper,
mur-forsætninger og rækværk ved havnen og de offentlige pladse.
Byen skulde og holde istand veien udenfor Stadsporten til byens
grændse og fra Stølen til Sandvikens grændse mod byen, videre
brolægningen paa Torvet, almenninger og gater, udenfor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
