Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(126
BERGENS BY.
Hver huseier lod gatelinjeme være slig, som det passede
ham selv, og følgen var, at hverken gaten eller fortaugene
blev jevne, men der fandtes smaa trin og uregelmæssigheder,
saa der klages i 1816 over, at man ved høilys dag kan ansees
for drukken.
Stenen til brolægning blev brugt slig, som man fandt den i
stenrøser, paa markerne og i fjæren.
Taalelig jevnstor brolægningssten har ikke været anvendt •
undtagen paa Torvet og i enkelte gater nær dette.
I 1836 blev nedsat en kommission, som flk ledelsen af
bro-lægningsarbeidet, og den vedblev at funktionere til 1864.
Først i 1836 blev stenen leveret færdighugget med
retvinklede sider.
Brolægningen paa fortaugene var værre eud i gåterne.
Hellelægning blev indført omkring 1860 i de strøg, som blev
op-arbeidet efter den store brand.
Rendestenene langs fortaugene dannede kloak for husene.
Disse render var en stadig fare for færdselen. Senere blev det
almindelig at bruge udhulede træstokker til render. Efter 1830
blev der gjort et forsøg med makadamisering fra Engen indover
Vei ten.
De deputerede borgere i 1810 siger, at de fleste af byens
gater var i jammerlig tilstand.
Vargas Bedemar siger i 1813, «at brolægningen er betydelig
slettere end i nogen anden betydelig stad i Norden».
Sagen og Foss fortæller, «at brolægningen er maadelig og
gåterne er knudrede»; dog var der gjort store forbedringer med
gåterne, men meget stod tilbage.
I det 19de aarhundrede før branden i 1855 blev der ikke
oparbeidet nye gater eller foretaget betydeligere reguleringer.
I 1913 var gater, veie og smug brolagt i en længde af
16 143 m. og makadamiseret i en længde af 52 282 m.; deraf
var 64 341 m. farbare for kjøreredskaber.
Af torve og pladse var brolagt 32 717 m.2 og makadamiseret
44 046 m.2 Der var hellelagt 43 794 løbende meter fortaug og
gruslagt 15 503 løbende meter fortaug.
Brosten huggedes tidligere i selve byen paa Sydneshaugen,
hvor museet nu staar.
Brosten har byen faaet fra Stamnes, hvilken sten betaltes
med 4 kr. pr. m.ä optil 6 kr. pr. m.ä i Bergen.
En del brosten er kommet fra Urangsvaag ved Bremnes.
Brosten er tildels kommet fra Fredrikstad, ogsaa bordursten.
Heller kommer fra Jondal i Hardanger.
Der er forbrugt i Bergen i 1913 3 500 m.2 brosten ä 4 kr.
pr. m.2, 4 500 m.s heller ä kr. 2.25 pr. m.2, før kr. 1.60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
