Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELSKABER OG INSTITUTIONER MED FORSKJELLIGE FORMAAL. 177
dampskibsfart i Norge. Tanken om en fast rute mellem Bergen
og Kristiania blev først bragt frem paa et møde i november 1824
af artilleriløitnant, senere statsraad Herman Foss. Der fremkom
6te november en indbydelse til aktietegning, og selskabet tegnede
straks 5 aktier ä 100 spd. Dampskibet «Oscar» indkjøbtes saa
for 32 000 rdlr. svensk banco. Men foretagendet løb uheldig af.
Allerede i 1829 maatte «Oscar» sælges for et beløb, som ikke
gav aktionærerne mere end 14 spd. 60 skill, for hver aktie.
Stiftamtmand Christie var præses i selskabet fra 1831 til
sin død i 1849.
Selskabets sekretær fra 1804 til 1839, konsul Wollert Konow,
-var den ledende i alle disse aar og varetog selskabets tarv. Han
døde paa en reise i Venedig 3dje oktober 1839. Han
testamenterede selskabet et legat paa 1000 spd.
Selskabet havde i 1822 135 medlemmer og en kapital paa
2412 spd., i 1850 28 medlemmer og en kapital paa 5 137 spd.
Man oprettede Bergens sparebank, der traadte i virksomhed
i 1823, og som er landets ældste sparebank næst Kristianias.
Selskabet tog initiativet til at oprette en tegneskole, hvad
Bergen ikke havde havt siden den af selskabet understøttede,
som virkede i tiden 1772—86. Det var nu Lyder Sagen, som
kom med forslag om denne vigtige sag.
Sagens plan kom straks til udførelse, idet der indsamledes
500 spd., og Det nyttige selskab sørgede for lokale og tingede
lærere.
I 1841 blev bestyrelsen af skolen overladt til den da stiftede
kunstforening.
Efter Christies død i 1849 blev stiftamtmand Schydtz præses.
Han udvirkede, at man skulde yde bidrag til Bergens og dens
omegns forskjønnelse. Man ydede bidrag til anlægget i Lassens
have (Forskjønnelsen), til Nygaardsveien og adskillige andre veie,
til anbringelse af bænke paa spadserveiene i byens omegn. Det
er denne retning af selskabets virke, som nu er selskabets
fornemste. Medlemsantallet steg og var i 1853 107.
Selskabet støttede med bidrag parkanlægget ved Lille
Lunge-gaardsvand (Byparken), skogplantningsselskabet, foranstaltninger
til torvdrift, forsøg paa kunstig fiskeformerelse m. v.
Efter de nye love af 1871 er selskabets formaal at fremme
almenoplysning, industri og produktion i Bergens by.
Paa sin 100-aarige stiftelsesdag besluttede selskabet at virke
til, at en statue af Ludvig Holberg blev reist i hans fødeby.
Bestyrelsen lod udgaa indbydelse til tegning af bidrag til en
saadan statue.
I 1881 afsluttedes indsamlingen til Holbergs-monumentet.
Efter konkurrance blev det overdraget den svenske billedhugger
12 — Bergens by II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
