Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STIFTELSER, ASYI.ER, ALDERSHJEM OG UNDERSTØTTELSESFOREN. 187
I 1438 forekommer navnet St. Jørgens hospital.
Sandsynligvis var kirken og hospitalet opført i 1411 eller kort tid efter
aarhundredets begyndelse. Hospitalet var bestemt kun for byens
spedalske.
St. Jørgens hospital i Bergen flk en fundats af 24de april
1545. Efter denne skulde St. Jørgens gaard med bygning og
alt andet gods, rente og rettighed være et almindelig hospital
for fattige, saare og syge mennesker. Selje kloster med al
sin eiendom skulde høre sammen med St. Jørgens hospital.
St. Jørgen blev her omdannet til et hospital for fattige i
almindelighed, og St. Jørgen er derefter indgaaet som et led i
Bergens kommunale fattigpleie.
Stiftelsen flk en fundats i 1617, hvorefter hospitalet blev et
almindeligt fattighus, som tillige skulde optage spedalske; de
skulde have et hus for sig, adskilt fra det store hospital.
Hospitalet brændte i 1640.
1 1651 sluttede Ijefalingmanden Ove Bjelke en overenskomst
med almuen i fogderierne i Bergenhus len, hvorefter hver mand
i fogderierne aarlig skulde betale 4 sk. til hospitalet. Hvis en
spedalsk ikke kunde udrede optagelsespengene, 36 rdlr., skulde
menigmand af præstegjeldet tilskyde, hvad der manglede.
Vedtægten har staaet ved magt til de sidste tider; den aarlige afgift,
kaldt hospitalstolden, blev udlignet paa matrikelen og opkrævet
af fogderne med 13 øre pr. brug, og optagelsespengene blev
udlignet paa matrikelen og fordelt paa amterne istedetfor paa
sognene. Søndmør ophørte med at betale disse mandtalspenge
til St. Jørgen, og synes heller ikke at have betalt dem i slutningen
af 17de aarh.
Der kom en ny fundats af 23de mai 1654. I hospitalet
skulde de, som var der, nemlig 23 «helbrede folk» og 29 spedalske,
tilsammen 52, blive der til sin dødsdag; men desuden skulde
indtages saa mange spedalske, som kom fra landdistrikterne og
kunde betale 36 rigsdaler. Helt til 1842 kunde andre end
spedalske kjøbe sig ind paa hospitalet i den saakaldte «Friskestue».
St. Jørgen havde faaet i jordegods Selje klosters eiendomme
i Søndmør, Nordfjord, Søndfjord, Ytre og Indre Sogn og
Nord-og Søndhordland; efter jordebog fra 1758 ialt 110 gaarde.
I 1702 blev hospitalets bygninger ødelagt i den store
ildebrand i hint aar. Bygningerne blev bygget op igjen paa samme
tomt det følgende aar, og reparation og nybygning fandt sted
i 1745.
Aarstad menighed blev ved kgl. reskript af 1749, 25de
april, efter indstilling af biskop Pontoppidan, henlagt under
hospitalets kirke. Hospitalet var indtil 1759 betragtet som
tillagt byen, og dens fattige og spedalske blev optaget uden ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
