- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
234

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1(234

BERGENS BY.

lige sildefiskerier. I hvilken tilstand silden kom til udførsel, er
ikke sikkert. Den kaldes allee album, hvid sild, og var maaske
tørret sild. Om man paa den tid udførte saltet sild, ansees for
tvilsomt. Tran, lyse, tilvirkedes dengang især af sælspæk og
hvalspæk samt af haakjærring, vistnok mindre af torskelever.

Tørfisk fra Bergen og sild væsentlig fra Østlandet synes at
have været de vigtigste udførselsartikler fra Norge.

Foruden tørfisk udførtes skind. Fra Norge fik man derhos
hermelin, bæver, graaværk, sælskind, oterskind og isbjørnskind.
Det meste norske skind gik vistnok til England.

Udførselen af gjeteskind og faareskind var ganske vigtig.

Pelsværk, svovl, tjære, farvemose o. s. v. forekommer ogsaa.

De engelske toldruller viser, at trælast udførtes allerede ved
aar 1300.

Norge udførte i hin tid ogsaa falke og høke ; de var
værdifulde og anvendtes som gaver af norske konger til fremmede
fyrster. I Norge var disse fugle forholdsvis let at faa fat paa.
I udlandet «satte man dem høiere end sølv og guld», som
Haakon Haakonssøn engang skrev til Henrik III.

Norges udførsel i middelalderen angives i Tristramssaga.
«Der kom,» fortæller sagaen, «en dag seilende et stort havskib
til landet (d. e. Frankrige) og kastede anker under kastellet.
Folkene var drevne didhen fra det fjerne Norden, norrøne
kjøbmænd med mangehaande varer: graaværk, hvidskind, bæver, sort
zobel, tandvare (d. e. hvalrostænder), bjørneskind, høke,
graa-falke og mange hvidfalke, voks, huder, bukkeskind, skrei, tjære,
tran, svovl og alskens norrøne varer.» Dette findes ikke i den
franske original, som kun taler om falke fra Norge; men det er
den med Norge kjendte oversætter, som har tilføiet
varefortegnelsen.

Det korn, som indførtes fra England i middelalderen, var
hvede. Den kornsort, som almindelig dyrkedes i Norge, var byg,
som der kaldtes korn, desuden var der havre og lidt rug.

Sverre omtaler, som nævnt, at hvede, honning, mel og klæde
indførtes af englænderne til Bergen. I hele det 13de og langt
ind i det 14de aarhundrede bragte englænderne stadig hvede til
Norge, og nordmændene hentede hveden hos dem. De engelske
skippere, som kom med hvede, kjøbte tørfisk istedet.

Malt udførtes ogsaa fra England. Fra omkring 1350
berettes ikke noget om hvedeudførsel fra England. De skippere, som
senere fik leidebrev til Norge, seilede, saavidt man kan se, aldrig
med korn, men oftest med malt og med klæde. Den hvede,
englænderne bragte til Norge, kom vistnok umalet, sjeldnere
som mel.

Klæde og tøier var en vigtig indførsel fra England. De tøier,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free