- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
237

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

237

Island blev efter sin foreniDg med Norge betragtet som
«skatland», det vil sige, det hørte umiddelbart under kronen.
Kongen havde eneret til at træffe bestemmelser om landets
handel. I det 15de aarh. var det strengt forbudt udlændinge
at seile til Island, men kongen kunde af speciel gunst give
tilladelse til enkelte fremmede kjøbmænd at handle paa øen. I
frihedsbrevet for tyskerne af 1294 var det forbudt udlændinge at
seile nord for Bergen, «hvis dette ikke af særskilt naade
indrømmes nogen». Maaske kronen har ment at have et monopol
paa islandshandelen, saa at seiladsen dreves af privilegerede
handelskompanier i Bergen og Nidaros.

Grønland blev i Haakon Haakonssøns tid underkastet den
norske krone. Grønland regnedes og til skatlandene, og
handelen var fra 1294 etslags kongeligt monopol, som borforpagtedes
til norske undersaatter. Kun kongens skibe, og som regel i det
14de aarh. kun ét, seilede did for at handle. Dette skib, kaldt
grønlandsknarren, brugte undertiden flete aar til reisen, og naar
den forliste, var forbindelsen afbrudt længe. Forbindelsen var
daarlig allerede først i det 14 aarh., hvilket sees deraf, at biskop
Arne i et brev af 22de juni 1308 til biskop Tord paa
Grønland forudsætter, at kong Eriks død 9 aar før eller i 1299 ikke
var kjendt paa Grønland. Knarrens reiser blev sjeldnere og
sjeldnere, indtil den ophørte omkring 1410. Ialfald hører man
ikke mere om den.

Tyskernes liandel for krigen med hanseaterne i 1284.

Paa kong Sverres tid kom der i 1186, som før omtalt, tyskere
til Bergen og drev handel der. Sverre var misfornøiet med dem,
fordi de bragte mest vin til Bergen. Disse tyskere har,
eftersom de bragte saa meget vin, vistnok været fra det vestlige
Tyskland, ikke fra byerne ved Østersjøen, hvor ingen vin avledes.

Paa Sverres tid var de fremmede afhængige af kongen, og
han kunde vise dem bort, hvis han fandt, at de optraadte
selv-raadig og trodsig. Vanskelighederne med tyskerne begyndte
under Haakon Haakonssøn, og i hans tid stiftedes
Hansaforbun-det, men hanseaternes velmagt falder meget senere.

Allerede i 1237 var der kiv mellem Bergens borgere og de
lübeckske kjøbmænd, som begyndte at blive anmassende i de
nordlige havne og farvande. Lübeck havde trodset den danske
kong Valdemars og den holstenske grev Adolfs forenede
angreb i 1234 og 1235 og erhvervet rigsumiddelbarhed for sig
selv, hvilket omtrent kunde betragtes enstydigt med fuldkommen
selvstændighed. Tyskerne, heder det, havde lagt sine kogger
ved bryggerne i Bergen, hvor bymændene ikke vilde have dem ;
de havde beskadiget nogle skibe, som laa der iforveien, idet de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free