Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
251
i kjøbstæderne ud over julenat og ikke vilde betale leding, skulde
have forbrudt alt det gods, de ei betalte af.
Nogle bestemmelser for Bergen vedtoges 9de februar 1302
paa et bymøde. Alle tilseilende kjøbmænd, norske eller
fremmede, skulde have losset inden 8 dage efter at de havde lagt til
bryggen, hvis veiret tillod det; enhver skulde lægge op ladningen
i den gaard, hvor han havde leiet pakbodrum, og udenfor den
skulde han ligge med sit skib. Almenningerne og bryggerne
skulde altid holdes ryddelige. Al slags drik skulde sælges i
stemplede maalekar, ikke i horn, krus eller kander. Takster
bestemtes for skræddere, overskjærere og galanterihandlere
(glis-mangarar), mel- og smørhandlere samt sildehandlere. Ingen maatte
kjøbe varer til udsalg i smaat, før alle andre havde gjort sit
indkjøb : en bestemmelse, der kunde være velment nok, men var
lettere at give end at overholde.
Kongen indskjærpede paa et møde den lite juni 1302 paa
Mariæ kirkegaard den bestemmelse, som forbød udlændinger at
føre sine varer nordenfor Bergen eller til Island eller til andre
kongelige skatlande. Fremdeles forbødes det alle udlændinger at
kjøbe korn, malt eller andre norske varer for siden at sælge dem
i smaat her i landet; ei heller maatte de i dette øiemed kjøbe
varer, der kom fra fremmede lande; kun gjordes der nogen
undtagelse for galanterihandlere (glismangarar). Det forbødes
udlændinger at kjøbe sperrer, bord eller rafter andetsteds fra
end af Kongsgaarden, af raadmændene eller af gaardeierne i byen.
Trælasthandel i Norge omtales her som en næringsgren.
Den lite juni 1306 fornyede kong Haakon V i Oslo de ældre,
for Lübeck givne frihedsbreve, og udstedte desuden en særegen
forordning, hvorved han, «saasom fortjenester burde paaskjønnes,
og Lübeck altid havde vist sig velsindet mod hans forfædre og
mod ham selv», tilstod dets borgere af særdeles naade, at de i
Bergen, Oslo, Konghelle og Tønsberg skulde i de fem
førstkommende aar være fri for den paabudte toldafgift af et pund
for hvert kornskib, samt i to aar for told af den ved Norges
kyster fangede sild. Den 22de august 1308 bekræftede kongen
Stralsunds friheder.
I 1307 udbrød strid mellem biskop Arne og tyskerne i Bergen
om tienden. Den myndige biskop hævdede altid kirkens
rettigheder og tog kraftige forholdsregler. Suterne (skomagerne) og
vintersidderne (de kjøbmænd som blev vinteren over) negtede
mod loven at betale tiende.
Først gjaldt striden tienden for aarene 1306—07, og kun
suterne. Da biskopens formaninger ikke nyttede, blev adgangen
til kirke negtet dem. Maaske har dette frugtet for øieblikket.
I 1309 var det tillige vintersidderne, som negtede at betale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
