Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(254
BERGENS BY.
Naar korn er nævnt blandt de varer, som udførtes fra Norge,
saa kan heraf ikke sluttes, at Norge paa den tid kunde brødføde
sig. Den bestemmelse, at kun de, som indførte mel og korn
skulde have tilladelse til at kjøbe tørfisk og smør, viser, at landet
da som altid trængte indførsel af korn.
Værdier og priser fra middelalderen er det vanskelig at
sammenligne med nutidens, fordi pengene, som er værdimaaleren,
ikke har en uforanderlig værdi. 1 mark fint sølv havde, før vi
indførte guldmyntfod her i landet, en værdi af 37 kr., men de
varer, man i middelalderen kunde faa kjøbt for 1 mark fint sølv,
vilde nu maaske have den tidobbelte værdi.
Dertil kommer, at sølvgehalten hos den mark, som gik i
handelen, var meget forskjellig.
Vægten af den gamle mark var efter Schive 216 gr., og dens
metal værdi i rent sølv var omtrent 31.6 kroner.
1 norsk mark deltes i 8 aurar og 24 çrtugar. 1 eyrir holdt
saaledes 3 çrtugar. Ørtugen deltes i to penninger. Men da man
til forskjellige tider slog slet mynt, saa blev sølvgehalten og
følgelig sølvværdien af 1 mark forskjellig.
Naar 1 mark, som berørt, i den ældste tid var værd ca.
31.6 kr., var 1 eyrir følgelig værd ca. 4 kr., 1 çrtug lVä kr.,
og 1 penning omtrent 13 øre.
Men i den sidste halvdel af 13de aarhundrede har marken
havt en værdi i vore penge af kun 7.8 kr., 1 eyrir henimod en
krone, og penningen, af hvilken der da sloges 160 istedetfor 240
paa marken, flk en værdi af knapt 5 øre.
Det bestemtes videre i 1316, at ingen vintersidder maatte
taales i Bergen, Oslo eller Tønsberg videre, end byloven tillod.
Denne forordning angik alle udlændinger, men vedkom vel
nærmest tyskere fra oversjøiske stæder.
En forordning af 14de november 1316, udstedt efter overlæg
med og samtykke af sysselmanden, fehirderne, lagmanden og
alle bymændene i Bergen, havde til hensigt at indskrænke
vinterhandelen, naar den, som det lader, ikke ganske kunde afskaffes.
Man søgte at hindre vintersidderne i om vinteren at opkjøbe alle
varer, saa de kunde skrue priserne op efter eget tykke. Det
bestemtes, at ingen vintersidder maatte have ophold eller drive
handel fra korsmesse om høsten til korsmesse om vaaren, uden
paa de vilkaar, som opregnedes. Udlændingerne maatte i denne
tid ikke sælge sine varer til alle og enhver, men kun til et lidet
selskab af visse navngivne mænd, i Bergen de to fehirder og 8
gaardeiere.
Disse skulde først kjøbe varer for kongen, dernæst til
bi-skopen, abbeder, klostermænd, og endelig til de øvrige bymænd
uden nogen forhøielse af den engang fra først af bestemte pris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
