- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
272

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1(272

BERGENS BY.

ved det gamle liv, og dette blev fremstillet paa den mest groteske
maade. De unge folk blev sværtet, iført løierlige dragter med
dyreraasker; de blev først tilsmudset, ofte paa en væmmelig
maade, og derefter underkastet en haardhændt renselse. I Bergen
vankede prygl saa haardt de turde gives, og derefter gaves øl
som tak for naadig behandling. Prygl var et nødvendig træk
ved legene og fandt et jublende publikum.

I Edvard Edvardsens «Bergens Beskrivelse» fra 1674 og
«Bergens Fundats» fra 1580—83 er der to beretninger, man har fra
samtidige om Kontorets og haandværkernes lege, skjønt legenes
blomstringstid ligger før 1671. Edvardsen omtaler følgende spil:

Røgspillet (das Kauchspiel) var farligt; det kostede engang i
Svensgaarden en mand livet.

Man gik først i procession til skomagernes starvhus i
Skostrædet med gjækken, bonden og siggen (o: kvindfolket), som
var spillets tre staaende figurer. I starvhuset fyldte de tomme
smørløber med oksehaar, gammelt træ og alskens urenslighed og
vendte saa tilbage til gaarden. Den nyankomne blev hængt op
uuder taget i ildhuset, og under ham blev gjort op ild af haarene
og det gamle træ. Forat han skulde faa røgen i halsen, maatte
han svare paa de spørgsmaal, som blev gjort ham. Naar han var
røget nok, slog man udenfor ildhuset seks tønder vand over ham.

Vaterspillet (das Wasserspiel) var mindre brutalt, men skal
dog en gang have kostet et menneske livet.

Man hentede kviste med løv og lavede piske til spillet. De
drenge, som skulde gjennemgaa prøven, roede i skuter eller store
pramme ud paa Vaagen. De fleste geseller og drenge roede
samtidig derud i lange baade med ti eller tolv par aarer; de nye
drenge i prammene maatte klæde sig af og blev af to mand
dyppede tre gange ned i vandet, medens de, som var i baadene,
slog dem med sine piske. En mand, der sad i prammen,
afværgede slagene med en løvbusk.

Ved borg- eller stupspillet, paa tysk Stanpspiel, var det
væsentlige en piskning paa den bare ende med birkekviste.

Staupe betyder paa tysk piskestraf, piskning. Den ene dag
reiste de, som skulde lege, i baad ud paa landet for at hente
kviste; de bragte med øl og mad, idet de først kom hjem om
aftenen. Medens de var borte, indrededes i en krog af
skytnings-stuen den saakaldte «borg» eller «paradis», et firkantet aflukke
med en bænk, paa hvilken de, som skulde behandles, skulde
lægges.

Et furutræ sattes op paa vippebommen ved den gaard, hvor
der skulde leges. Den følgende dag gik folk i procession, medens
de ved disse lege optrædende personer, narren, bonden og
siggen, gjorde løier. Henimod aften blev de nykomne samlede i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free