Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
291
100 skrei tilvirket som tørfisk veier 75 kg., saa hine
105 000 kg. fisk svarer til 140 000 stykker beregnede skrei.
Udførselsværdien er størst i aaret 1385 da den udgjør 20 623l/s
lybske mark. Selv om man tænker sig alt dette som tørfisk,
vilde udførselen efter prisen, 7.3 lybske mark pr. 100 kg., ikke
udgjøre mere end 282 500 kg. eller 377 000 stykker skrei.
Udførselen af tørfisk til Lybeck direkte har neppe været mere
end 150 000 til 200 000 stykker skrei. Men, som før berørt, er
dette kun, hvad der er udført til Lübeck.
I Bergen samledes fiskere og handelsmænd fra hele den
norske kyst, fra Island, Færøerne og de skotske øer; men handelen
maatte, da der ikke var mange penge i omløb, blive en
byttehandel, og varerne udleveredes til fiskerne paa borg med alle
de ulemper, som fulgte deraf, og under en stadig stigende gjæld
hos nordfarerne, som tilfældet ogsaa var i senere tider. Handelen
fandt i middelalderen, som senere, sted paa de to stevner, mai
og august, oprindelig mellem de to korsmesser (3dje mai og 14de
september).
Den hanseatiske handel i Bergen befæstedes derved, at
kongerne havde gjort Bergen til stapelplads for fiskehandelen, og
dernæst ved Haakon V’s forordning af 1315 og 1316, som
paa-bød, at «ingen skal udføre skrei eller smør fra landet, uden alene
de, som indfører malt, mel og anden tung vare». Den sidste
slags indførsel var faktisk monopoliseret af hanseaterne og specielt
af østersjøstæderne, og deraf fulgte af sig selv, at fiskehandelen
blev et monopol for dem. Derfor var hanseaterne selv sterkt
interesseret i, at stapeltvangen blev overholdt, og de udstedte
gjentagne strenge straffebud for seilads paa Island og
Vester-havsøerne. Fra midten af det 15de aarhundrede begyndte dog
hamburgerne at drive islandsfart uden lov, og da denne ikke
kunde hindres, opgav hansestæderne sin unyttige modstand mod
islandsfarten, som de 1494 helt frigav. Dermed var rødderne
for Kontorets magtstilling undergravet, bemerker Bruns. Under
den friere konkurrance, som herved skabtes, kunde Lübeck ikke
beholde sin enehandel paa Bergen, og bedre tider oprandt for
byens egne borgere.
Skibene fra Lübeck seilede fra Karmøen ind Bømmelfjorden,
øst for Mosterhavn og vest for Stord nordigjennem Stoksund og
i dette øst for Olfarø, saa over Selbjørnfjorden op i
Bækkevik-sund og mellem Hofteren og Hundevaagøen og over Korsfjord til
Bukken og derfra til Bergen. De fulgte saaledes en ytre led.
Hanseaternes velmagtstid. Da der var sluttet en
vaaben-stilstand i Vordingborg 1432 (bind I, pag. 218) og i 1435 en
almindelig fred med hansestæderne, fik de sine privilegier tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
